Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Flere tusinde får afslag på hjælp til julen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere tusinde får afslag på hjælp til julen

Landets største udbydere af julehjælp har modtaget så mange ansøgninger, at flere tusinde vil få afslag, og må fejre jul uden julehjælp. --

- Clara/Wikimedia Commons

Tema

Jul
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Landets tre største udbydere af julehjælp drukner i år i ansøgninger fra familier, der ikke har råd til hverken gaver eller julemad. Grænsen er nået, lyder det fra organisationerne

En flæskesteg, rødkål og måske et par gaver. Det lyder ikke af meget, men flere tusinde familier må ikke desto mindre klare sig uden i år, når juletræet tændes. Landets største udbydere af julehjælp har nemlig modtaget så mange ansøgninger, at flere tusinde vil få afslag.

– Vi har set en markant stigning de seneste år, men dette år slår alle rekorder, og vi må bestemt sige, at vores grænse er nået, siger kommunikationschef i Frelsens Hær Lars Lydholm.

Frelsens Hær, der er landets suverænt største udbyder af julehjælp, modtog sidste år lidt over 7000 ansøgninger. Det lykkedes organisationen at samle penge til 6300 julepakker. Men i år er ansøgertallet steget til lidt over 9000, og organisationen regner ikke med at kunne uddele flere hjælpepakker end sidste år.

– Det bliver til flere tusinde afslag til mennesker, der har hårdt brug for hjælp. Mange af de nye ansøgere er familier, der er kæntret under finanskrisen, og som nu står uden arbejde. De kan ikke holde hovedet oven vande på de stærkt beskårne kontanthjælpstakster, og deres budget kan slet ikke holde til juleudgifterne, siger Lars Lydholm.

Annonce
ASF Dansk Folkehjælp har uddelt julehjælp siden 2007, og 2009 tegner til at blive organisationens hidtil travleste. Hele 5000 familier har i år indsendt et ansøgningsskema, og det er dobbelt så mange som sidste år. Organisationen vurderer, at 4500 lever op til kravene for at modtage julehjælp, men hvis ASF skal imødekomme de mange ansøgninger, skal organisationen rejse i alt seks milioner kroner inden den 15. december. Og det er et urealistisk mål, lyder det fra organisationen selv, der på nuværende tidspunkt har samlet lidt over en million kroner ind.

I Børnenes Kontor uddeler man det samme antal julepakker som sidste år – omkring 2300. Det betyder, at lige så mange ansøgere må gå med uforrettet sag.

– Der er ikke tvivl om, at langt flere har behov, men vi kører i forvejen med underskud og har ingen muligheder for at opgradere julehjælpen, siger Rainer Lenze, forretningsfører i Børnenes Kontor.

Han understreger, at de vakuumpakkede julepakker ikke gemmer på luksus, men en ganske almindelig julemiddag.

– Vi pakker en flæskesteg, et glas rødkål, kartofler, en pose ris og mandler. Og derudover sørger vi for, at der også kommer nogle morgenmadsprodukter og madvarer til frokost med, så familierne kan klarer sig gennem juledagene på en god måde. Det er ikke fråds, men hvad en helt almindelig familie ville tage for givet juleaften, siger han.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Flere tusinde får afslag på hjælp til julen

jeronimus, publiceret d.03/12 17:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere tusinde får afslag på hjælp til julen
Det er vel ikke utænkeligt at der er familier der søger alle tre steder, således at nogle får tre pakker. Hvis de tre organistationer samarbejdede kunne man måske nå ud til flere mennesker. I øvrigt er der mange kirker/menighedsplejer som også uddeler julehjælp, så der er håb for de afviste.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock