Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen To populære kvinder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To populære kvinder

Connie Hedegaard og Lykke Friis. --

- Anders Debel Hansen/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

To traditioner blev brudt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udpegede to populære kvinder Connie Hedegaard (K) og Lykke Friis (nu V) til klimakommissær, henholdsvis klimaminister

I de seneste årtier har statsministrene altid udpeget kommissærer fra deres eget parti. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) skal da også have været overvejet som kommissær. Hvis rygterne talte sandt, så forsøgte statsministeren hermed både at presse kommissionsformand Barroso til at give klimaposten mest muligt indhold og samtidig at holde De Konservative på pinebænken. Og samtidig trak han udpegningen af en konservativ kommissær ud til efter Venstres landsmøde forrige weekend.

Historien har lagt magten hos statsministeren over indstillingen af en dansk kommissær. Da Danmark var på vej ind i EF, rejstes en diskussion om, hvem der skulle være dansk EF-kommissær. Der var ingen spilleregler for, hvordan en kommissær skulle udpeges. Venstrepolitikeren Poul Nyboe Andersen så sig selv som emne. Det faldt ikke i god jord hos den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag. I stedet blev embedsmanden Finn Gundelach udpeget. Dermed var det statueret, at statsministeren havde magten i den sag, og siden blev kommissærerne altid hentet blandt politikere. Statsministeren beholdt den magt uanset forslag om at lade kommissærerne vælge af Folketinget eller befolkningen. Den magt har Lars Løkke Rasmussen brugt til egen fordel så godt, han kunne.

Barroso ville have Hedegaard, og det lå næsten også som et folkekrav. Lars Løkke Rasmussen tog den pris for en konservativ kommissær at udpege prorektor Lykke Friis, Københavns Universitet, til klimaminister. Hun meldte sig straks ind i Venstre. Det var velovervejet. Der har i årevis været rygter om, at hun skulle være minister for Venstre (man talte dog mest om posten som videnskabsminister). De Konservative måtte altså betale statsministeren med en ministerpost for at få Hedegaard til Bruxelles

Annonce
Ministre hentet uden for Folketinget er blevet sjældne. Siden 2001 har kun nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) været helt uden folketingserfaring, inden han blev minister, og han var til gengæld partisekretær i Venstre og havde et meget tæt forhold til den nu tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Det er blevet et dogme blandt folketingsmedlemmer og en del politiske kommentatorer, at ministre uden folketingserfaring klarer sig dårligt. Det er en sandhed med modifikationer. Dogmets tilhængere skylder en forklaring på, at ministre hentet udefra er langt mere almindelige i Sverige, Norge og en række andre lande. Beregninger viser ganske vist, at en del ministre, som kom udefra, fik en kort politisk karriere. Men det skyldtes ikke altid, at de klarede sig dårligt, det kunne også skyldes, at de fravalgte et usikkert politisk liv uden medlemskab af parlamentet. Og man glemmer, at en del ministre, som kom udefra, ofte blev fremtrædende politikere. Danske navne som Claus Hjort Frederiksen, Margrethe Vestager (R), Mogens Lykketoft (S), Hans Engell, Henning Dyremose (K) og Thorkil Kristensen (V) viser det. Listen omfatter også en statsminister, Viggo Kampmann (S).

Viggo Kampmanns tilfælde viser, at det kan være farligt at fravælge en embedsmandskarriere for at blive minister. Første gang han blev finansminister i 1950, varede det seks uger. Han kunne ikke komme tilbage til sin tidligere stilling, men da han var en dygtig økonom, gjorde man ham til hypotekbankdirektør. I den stilling ventede han i tre år, til han blev indvalgt i Folketinget og samtidig også minister igen.

Lykke Friis synes at have gode forudsætninger for en politisk karriere: Viden, analytiske evner, flid og evnen til at kommunikere letforståeligt og slagfærdigt. Hun mangler dog praktisk politisk erfaring og et stort netværk i politik. Der vil blive holdt øje med, hvordan hun klarer sig.

En enlig svale gør ingen sommer. Ved en kommende ministerrokade tilgodeses nok nogle af de mange yngre medlemmer af Venstres folketingsgruppe, som bliver stadig mere utålmodige efter at blive ministre. Sandheden om den danske vane med ministre næsten udelukkende fra Folketinget er, at det er en magtpolitisk fordel for statsministeren at holde utilfredsheden i sin folketingsgruppe på et lavt niveau. Statsministre kan ikke tillade sig den luksus hver gang at finde de bedste ministre

Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​