Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Hele Norden ringer for klimaet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hele Norden ringer for klimaet

I hele Norden vil der blive klokkeringning i forbindelse med klimakonferencen. Billedet er fra Örnsköldsvik i Sverige. --

- Wikimedia Commons

Fakta

NORDISKE KIRKER I OPBRUD

I hele Norden bølger debatter om de gamle folkekirker frem og tilbage. Indvandring, ateistisk...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kirker fra Grønland til Finland har besluttet, at de vil ringe med kirkeklokkerne under klimatopmødet i København for at markere menneskers fælles ansvar for Guds skaberværk

Mens Danmark endnu diskuterer, om der skal ringes med kirkeklokkerne den 13. december i forbindelse med klimatopmødet i København, er meldingen anderledes klar fra vore nabokirker i Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Grønland og Island. Fra alle de nordiske kirkers biskopper eller kirkelige råd lyder der en uforbeholden opfordring til at lade kirkeklokkerne kime som en støtte til klimaet.

De danske biskopper har opfordret kirkerne til at ringe med klokkerne, men de er blevet angrebet for at blande kirken ind i et politisk spørgsmål, som den skal holde sig fra. Den slags forbehold ser ikke ud til at findes i vores nordiske søsterlande.

– Vi kan ikke bare overlade det hele til politikerne, vi må også selv hjælpe med, og derfor har jeg opfordret Grønlands kirker til at ringe med klokkerne den 13. december klokken 15 i forbindelse med klimatopmødet. Vi har fået Jorden som gave, og den skal vi alle være med til at forvalte, siger Grønlands biskop, Sofie Petersen, der også er alle de oprindelige folks repræsentant i den tværkirkelige organisation Kirkernes Verdensråd, hvor hele idéen om at ringe med klimaklokker er fostret.

På den anden side af Øresund står Sveriges Kristne Råd bag en beslutning magen til den grønlandske.

Annonce
– Vi mener, at klimaproblemerne er så alvorlige, at vi må advare med en klokkeringning, siger talsmand for Sveriges Kristne Råd Peter Carlsson.

Rådet er samarbejdsorgan for 25 svenske kirker og kristne trossamfund og har sendt brev til samtlige medlemmer med opfordring om at ringe 350 gange med klokkerne i anledning af klimatopmødet. Det står frit for de enkelte kirker og sogne at tilslutte sig initiativet.

I Norge har kirken sin egen klokkestafet. Begyndende i Svalbard har klokkerne kimet på skift med 12 slag, og den norske kirke opfordrer kirkerne til at blive ved, til klimatopmødet er slut. Til den 13. december har den norske kirke en særlig bøn, som alle kirker anbefales at bruge. Heri hedder det blandt andet: "Vi beder om vilje og styrke til at leve bæredygtigt, både i menighedsliv og i vore personlige liv. Gør os bevidste i forhold til miljø og skaberværk, forbrug og retfærdighed."

Også Finlands biskopper opfordrer kirkerne til at ringe med klokkerne for klimaet, men også her er det frivilligt at deltage.

I Island bliver der ringet klokken 15 lokal tid den 13. december, og Reykjaviks kirker og hovedkirkerne i de større byer har allerede sagt ja til at ringe, oplyser bispekontoret i Reykjavik.

På Færøerne har man ikke diskuteret sagen i et bredere forum, men biskop Jogvan Fridriksson sender en kraftig appel til sine kirker.

– Det er vigtigt, at vi tager vores ansvar for skaberværket, og derfor er det helt fornuftigt og relevant at deltage i klokkeringningen. I forvejen har folkekirken på Færøerne indført en årlig grøn søndag, hvor vi spiser vegetarisk, og der er stort fokus på vores elforbrug og varmeudgifter, siger Jogvan Fridriksson, som understreger, at den færøske kirke har en lang tradition for at beskæftige sig med miljøspørgsmål, blandt andet fordi samfundet er meget afhængigt af fiskeriet.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock