Præstens jul

I december spørger vi præster i Danmark, hvilken betydning julemåneden har for deres arbejde. I dag svarer valgmenighedspræst Morten Kvist

December er en travl måned, når man er præst i en dansk kirke. Gudstjenester i juledagene, hvor de fleste andre holder fri, er en af de ting, der hører med til jobbet. Og der er også mange, der gerne vil have besøg af en præst i juletiden. Det har præst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Morten Kvist, erfaret.

- Den ugentlige rytme bliver brudt i december, for der er så mange ting, der ikke er som de plejer. Så man skal være lidt mere på tæerne. Man skal sørge for at planlægge ordentligt, siger han.

Gudstjenesterne er de bedste
Selvom de mange gudstjenester er med til at gøre præstejobbet travlt, er det også dem, Morten Kvist synes bedst om ved julen.

- Det ville være en fattig jul uden gudstjenester juleaften, juledag og anden juledag. Hvis det bare var gaver og god mad, så ville der mangle en bund under det hele. Når man er præst bliver det meget klart, at julen står og falder med den kristne jul. Når man først har opdaget, at det er sådan, så kan det ikke være anderledes, siger Morten Kvist.

Svært at skrive juleprædikenen
Inspiration til juleprædikenen finder Morten Kvist ikke et bestemt sted, men derimod i samtaler med folk, i noget, han læser, eller noget, der bare pludselig melder sig. Dog har han ofte sværere ved at skrive prædikenen til juleaften, fordi det er en af de store begivenheder, det hele handler om. Det kan være svært at sige noget om, mener han.

Morten Kvist er bevidst om, at gudstjenesten juleaften er en af de gudstjenester, hvor der er flest kirkegængere. Men det får ham ham ikke til at ændre taktik for budskabet i forhold til resten af året.

- Jeg gør, som jeg plejer, og siger det, jeg har på hjerte. Men jeg tænker på, at det skal være lidt kortere, end det plejer at være. Og jeg skal være omhyggelig med, at det ikke må være teologisk eksperimenterende, siger han.

Dem, der har det svært
Når kirken er fuld af forventningsfulde mennesker juleaften, og sangen gjalder i kirkerummet, minder Morten Kvist også sin menighed om dem, der har det svært.

- Jeg beder for dem, som ingen kan lide og som ingen steder har at gå hen. Dem som ikke vil holde jul. Og dem, som frygter julen. Det er noget, jeg plejer at gøre til jul, og det præger kirkebønnen lidt, siger han.