Anna Klitgaard skriver fra Sydatlanten |
4. december 2009
Krydstogt Glem løse tænder, stinkende ånde og udmattelse - kort sagt skørbug. I dag er det ikke saltede sild i en tønde eller halvgammelt brød, der er på menuen på langfarten til verdens sydligste egne. I stedet er det lækkerier fra havet
På det svagt vippende krydstogtsskib M/S "Fram", der møjsommeligt pløjer sig frem gennem det sydlige Atlanterhavs bølger, er det svært at sætte sig ind i, hvordan sømænd i århundreder har mistet livet på havet. Ikke til bølgerne, men til skørbugen, der har krævet tusinder af liv, fordi ingen kendte til vitaminet C.
Allerede 1500 år før Kristus var sygdommen beskrevet på egyptiske papyrusruller, men først i 1795 indførte den britiske flåde som den første lime- og citronsaft som en del af sømændenes diæt. Hidtil havde mange af dem levet af saltet kød og fisk samt gammelt brød på de lange sejladser rundt om på verdenshavene, hvilket førte til skørbug.
Den slags er udryddet i dag, og da især her på skibet, der har kurs mod Antarktis. På trods af 17 dage til søs, som turen mellem Buenos Aires og Sydpolen tager, og en daglig bespisning af 297 mennesker er der nemlig ingen smalhals. Hver aften bugner buffeten af fisk, kød og grøntsager, og bagefter venter kagerne. Dog er det en logistisk opgave af de store at sikre varieret kost, fortæller skibets kok, norske Johan-Ludvig Johansen. Han har været skibskok siden 1980 og har sejlet fast på denne rute siden 2002. Det er nemlig ikke småting, der skal med om bord, for hvis mandskabet glemmer noget, må man improvisere. Hver dag, tre gange om dagen, serveres der mad for 215 passagerer og 82 besætningsmedlemmer. For Johan-Ludvig Johansen er den skandinaviske fisk den bedste i verden og den eneste, han vil servere, og for at understrege dette giver han her sine to bedste fiskeopskrifter fra søen.
livogsjael@kristeligt-dagblad.dk