Limfjordsøen Mors er på vej til at lukke og slukke

- Men det var også, fordi der var billige huse heroppe, at vi flyttede. Men de første steder var nogle rigtige rottereder med nogle frygtelige udlejere, husker Lonnie.

Både Øster Assels nedadgående udvikling og Lonnie og Tims historie er eksempler på den tendens, der har præget både Mors og en række andre udkantsområder i Danmark de senere år.

De ressourcestærke unge mennesker og børnefamilierne flytter væk fra landområderne, arbejdspladser og skoler forsvinder, og uddannelsesniveauet i befolkningen er forholdsvist lavt.

Til gengæld ligger antallet af førtidspensionister over landsgennemsnittet. Blandt tilflytterne er en del misbrugere og andre udsatte, som bliver tiltrukket af billige og afsidesliggende boliger. En undersøgelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Kristeligt Dagblad, viser, at Morsø Kommune er blandt de fem kommuner i landet, som har den højeste andel af langtidsfattige.

For Lonnie og Tims vedkommende lykkedes det at finde en bedre bolig. Efter at have lejet sig ind i flere faldefærdige huse på Sydmors bor de nu i et toetagershus med have midt i Nykøbing. Her er også plads til hunde, katte, fugle og akvariefisk - og lige nu masser af julepynt, som Lonnie elsker. Huset ligger tæt på rusmiddelcentret, hvor de hver dag henter deres metadon.

Både Lonnie og Tim er på førtidspension, og ingen af dem har nogen uddannelse. I mange år har de været misbrugere af blandt andet piller, hash og rygeheroin, men den sidste tid har de taget metadon – og det er lykkedes dem at trappe forbruget ned. Lonnie har fem børn i alderen 12 til 21 år med tre forskellige mænd, men hun bor hverken sammen med nogle af børnene eller nogle af mændene.

I bagklogskabens lys tænker både hun og Tim, at det var meget godt, de ikke blev forældre sidste år.

- Det ville være synd for det barn, fordi det ville være afhængigt af stoffer ved fødslen, siger Lonnie.

Hun og Tim har kendt hinanden i tre år. Til maj skal de giftes, og drømmen er en bryllupsrejse til Skagen, som de aldrig har set.

- Vi har lidt den samme historie og har haft den samme slags opvækst. Vi holder sammen uanset hvad, fastslår Tim og sender sin kommende kone et kærligt blik.

De synes begge, at tilværelsen er blevet meget bedre, efter de er flyttet til Mors. Blandt andet fordi kommunens støtte-kontakt-person har hjulpet dem meget.

- Morsø Kommune er den eneste kommune, jeg har opført mig ordentligt i, fortæller Tim.

- Det er den bedste kommune i landet. Det er første gang, jeg har fået så meget hjælp og faktisk stoler på nogen. Vi vil blive gamle her på Mors, siger Lonnie Røjkjær.

Jonna Thingvad er en af årsagerne til dén udmelding. Hun er støtte-kontakt-person i Morsø Kommune, og det er hende, der ved, hvad der sker i den virkelige verden. I øjeblikket kommer hun på hjemmebesøg i 82 forskellige hjem på øen. Men alt i alt er hun i kontakt med omkring 140 mennesker på Mors. Hun har selv fundet frem til en del af de folk, hun kommer hos. Hun finder for eksempel ud af, at nogen holder til omkring havnen, og så henvender hun sig til dem der. Det er som regel et sikkert tegn, at der er hunde eller andre kæledyr i nærheden. Efterhånden spirer kontakten frem, og brugerne kan ringe til hende 24 timer i døgnet.

- Jeg er flere gange rykket ud midt om natten, hvis jeg ved, nogen har det skidt. Og jeg har ikke noget imod at give folk et kram, selvom de ikke har været i bad i tre uger, fortæller Jonna Thingvad, der ikke sjældent får rollen som brugernes nærmeste relation.

- Nogle gange er jeg den eneste, de har i døden. Det kan være, jeg holder dem i hånden, når de sover ind på sygehuset, men det kan også være mig, der finder dem, når de ligger døde hjemme hos sig selv.

Mange af de mennesker, Jonna Thingvad møder, er stofmisbrugere og alkoholikere, men der også nogle iblandt, som bare har isoleret sig.

- Det kan også være folk, der lever i deres eget affald, og som er blevet så ensomme, at de ikke har formået at gøre opmærksom på, at de findes. Men når først kommunen kender til deres eksistens, gør de en stor indsats for at hjælpe, siger Jonna Thingvad.

Morsø Kommunes socialdemokratiske borgmester, Egon Pleidrup Poulsen, erkender blankt, at Mors har haft bedre dage. Stort set alle ressourcer tages væk fra øen, der så må passe sig selv, og politiet skal komme hele vejen fra Holstebro, hvis der opstår ballade uden for dagstimerne.

I sin tid som borgmester har han været med til at lukke 10 folkeskoler, så der nu er syv kommunale skoler tilbage på øen. Alt det er med til at skabe det, han kalder den rådne banan - udkantsområder præget af lave lønninger, hvor man taber både befolkninger og virksomheder.

- Øen bliver forgubbet. Der er flere og flere gråhårede og skaldede og færre unge og børnefamilier. Og det påvirker selvfølgelig også udgifterne til sundhed og plejehjem, at vilkårene er sådan, siger Egon Pleidrup Poulsen.

Han er alvorligt bekymret for den vigende befolkning.

- I øjeblikket taber vi cirka 100 om året, og fortsætter den udvikling, er vi i år 2341 minus 15 morsingboer, siger han.

Han langer ud efter politikerne på Christiansborg, der efter hans vurdering bidrager til en skævvridning af landet.

- Staten stjæler mere og mere fra os og stort set alle de statslige arbejdspladser er forsvundet fra Mors. Når man mangler penge til bandekrigen i København, så lukker man politikontoret i Nykøbing. Jeg har efterhånden svært ved at forstå, at vi skal betale det samme i skat, for der er stort set intet tilbage heroppe, siger Egon Pleidrup Poulsen, der uddyber, at det blandt andet er arbejdspladser i retssystemet, politivæsenet og told og skat, som staten har fjernet fra øen.

- Vi har både smuk natur og god kultur her på Mors, men hvis der ikke er noget arbejde, så får vi ikke veluddannede mennesker herop, fastslår han.

Hvad angår problematikken med de såkaldte sociale nomader, der kommer til Mors efter billige boliger, er kommunen i samarbejde med den private fond "Bedre Boliger" gået i gang med at opkøbe byens faldefærdige huse på tvangsauktion og jævne dem med jorden. Borgmesteren tror på, at det vil luge ud i antallet af misbrugere. Morsø Kommune er også netop blevet tilkendt knap 3.5 millioner kroner i nedrivningsstøtte fra regeringens indsatspulje.

- Så længe der er et overskud af boliger, er boligpriserne selvfølgelig meget lave, og det tiltrækker de sociale nomader. Men jeg ser gode muligheder for at udrydde boligspekulationen på Mors, siger Egon Pleidrup Poulsen.

Flere af disse boliger ligger i Øster Assels på Sydmors. Købmand i byen Niels Dige er træt af, at kommunen nu tilintetgør flere af byens huse, for så flytter endnu færre til landsbyen. Selv ejer han en fem-seks af byens boliger, som han lejer ud.

- Nogen sætter penge i banken, mens andre sætter dem i huse. Og sådan som pengeinstitutterne har det på Mors lige nu, er det måske meget fornuftigt at investere dem i huse. De huse jeg lejer ud er i orden, siger Niels Dige, der indimellem har haft kommunen på nakken.

- Men det har altid været på grund af en bagatel som et manglende knæk på et nedløbsrør.

I løbet af de seneste år har flere af øens landsbyer været i mediernes søgelys efter nogle meget voldsomme opgør i misbrugsmiljøet, men købmand Dige, der har haft sin butik i 40 år, synes ikke, det står så galt til endda.

- Tilflytterne er mennesker ligesom alle andre, og det med at sætte folk i bås, det er ikke os, siger Niels Dige.

En 21-årig ung mand fra byen, der foretrækker at være anonym, synes til gengæld, at situationen på Mors har udviklet sig negativt. Han har boet i Øster Assels hele sit liv og har nu også lokket sin kæreste fra Sjælland til hjembyen. Sammen med deres tre kamphunde bor de i et hus, som udefra ser pænt ud, men indendøre dominerer skimmelsvamp, råd og et køkkengulv i laser.

Manden har været sygemeldt et stykke tid på grund af en arbejdsskade og vil gerne arbejde igen, men der er ikke så meget at komme efter lige nu.

- For ti år siden var der drift i byen og hyggeligt her. Nu er det alkoholikerne og misbrugere, der fylder i billedet, og det hele står bare og forfalder. Politiet kommer næsten aldrig herud. Man kan faktisk banke hinanden ned, uden at der sker noget. Så kommer politiet et par dage efter og spørger, hvad der skete. Sådan foregår det, siger han.

Mors er andet end faldefærdighed. Øen er grøn fra syd til nord, og mulighederne for at få et hus med havudsigt er rigtig god. Flere kunstnere og et utal af lokalforeninger præger også Limfjordsøen med de mange kirker. Mange morsingboer ærgrer sig derfor over den fokus, der er på øen som et såkaldt udkantsområde. Det gælder også for Kurt Dam Jensen, der er formand for Perlen. Et værested under KFUM's Sociale Arbejde, der åbnede i hovedbyen Nykøbing for et år siden.

- Vi vil hellere kalde Mors et udviklingsområde end et udkantsområde, fortæller Kurt Dam Jensen.

Hvad Perlen angår, manglede der et sted, hvor man kunne komme uden at være registreret. De eneste krav til brugerne af Perlen er, at man ikke må indtage alkohol eller stoffer, og at man skal tale pænt til hinanden. Det gør de så, den gode blanding af pensionister, kvoteflygtninge og misbrugere. Der er mulighed for at få et bad, hvis man trænger, og fire gange om ugen serverer personalet hjemmelavet mad. Også juleaften er der åbent i Perlen.

- Mange kommer her for at få nogen at snakke med og et spil kort. Meningen er, at det skal være så hjemligt som muligt, siger Kurt Dam Jessen.

Og hjemligt ser det ud, da aftenens gæster stiller op på række og efter tur får øst rygende varm ungarsk gullasch og kartofler op på tallerknerne. Ved et bord sidder tre herrer, som har lært hinanden at kende i Perlen. De kommer som regel de dage med varm mad – og så tager de sig et spil 30.

- Jeg kendte ingen, da jeg flyttede tilbage til Mors for tre år siden, men her kan jeg få lidt samvær og hygge. Og personalet er bare alle tiders, fortæller 70-årige Knud Nielsen.

Børne- og familieinstitutionen Villa Ville Kulla i byen Flade på det smukke Nordmors er et andet eksempel på, at ildsjæle skaber hjerterum for dem, der har det svært. Institutionen har eksisteret siden 2006 og har plads til 16 anbragte børn. Tanken er, at de nødvendige anbringelser af børn skal ske så tidligt som muligt - men tæt på børnenes forældre, skole og klassekammerater, så de let kan komme på besøg.

- Anbringelserne skal sikre børnene et så godt liv som muligt, og vi gør vi, hvad vi kan for at undgå eksklusionen. Vi prøver at udvide normalitetsbegrebet, så man kan få en plads i samfundet, selvom man ikke er fra en højtuddannet familie. Her har man lov til at gå baglæns ligesom Pippi Langstrømpe, fortæller Anne Løngaa, der er familiechef i Morsø Kommune.

Ville Ville Kulla er indrettet efter så "hjemligt som muligt-modellen". Ikea-møbler, hyggespredende lysekroner og faciliteter som gymnastiksal og swimmingpool er med til at gøre institutionen til et sted, som børnene på stedet er stolte af. En halvsløj dreng ser tegnefilm i sofaen, mens en anden hjælper med at røre i sovsen til aftensmaden. Ligesom hvis de var hjemme.

Anne Løngaa mener, der skal være fælles fodslag om at give børnene en god barndom. På Mors betyder det eksempelvis, at skolen sørger for, at der også er en madpakke til det barn, der stort set aldrig får en med hjemmefra. Det handler om at se og agere. Efterhånden er flere kommuner begyndt at skæve til Morsø-modellen med hensyn til anbringelser af børn. En model som virker, fordi man reagerer tidligt, men som også er økonomisk besparende. I øvrigt hænger penge og lykke ikke nødvendigvis sammen, pointerer familiechefen.

- Økonomisk set er vi fattige på Mors, men der findes andre metoder til at få et lykkeligt liv. Man kan spise en hotdog på torvet i ro frem for at leve livet i overhalingsbanen. Mors har nogle grundlæggende danske værdier, som man ikke finder mange andre steder. Jeg tror måske, det er lettere at være fattig på Mors, fordi overliggeren ikke sidder så højt som andre steder i landet, siger Anne Løngaa.

schelde@kristeligt-dagblad.dk