Kristne har en forpligtelse til at beskytte naturen og Guds skaberværk. Mange kan blive ramt af klimakatastrofer, og det skal politikerne forebygge ved at lave en ambitiøs klimaaftale, mener pilgrimspræst ved Århus Stift, Elisabeth Lidell.
Derfor står hun i samarbejde med en række præster i Øresundsregionen bag en pilgrimsvandring for klimaet. Hensigten med vandringen er at byde politikerne ved klimatopmødet i København velkomne og desuden at sende et signal om, at der forventes reelle resultater af mødet.
Pilgrimme vil vandre fra Helsingør og Køge i dag og fra Lund og Roskilde lørdag. På søndag mødes alle pilgrimmene til fælles gudstjeneste i Københavns Domkirke. Læs mere og se programmet på
climatepilgrims.dk