Dermed er avisens grænse mere restriktiv end EU's og OECD's grænser, som henholdsvis definerer 395.000 og 173.000 personer som fattige i Danmark. Ifølge Kristeligt Dagblads grænse er antallet noget lavere, nemlig 43.000 mennesker – børn og voksne. Studerende tæller ikke med.

Det viser beregningerne fra AE, som bygger på de senest tilgængelige tal fra 2006 og på udviklingen fra 2001 til 2006. Beregningerne viser også, at især unge mellem 18 og 29 år, mænd og enlige uden hjemmeboende børn er ramt af fattigdom. Og især personer på starthjælp og kontanthjælp. For eksempel ligger 32,2 procent af alle på starthjælp og 9,6 procent af dem på kontanthjælp under avisens fattigdomsgrænse.

– Det viser også, at en af årsagerne til det stigende antal fattige er, at der i perioden er gennemført en række politiske tiltag, som har ramt kontanthjælpsmodtagere og flygtninge særligt hårdt – nemlig kontanthjælpsloftet og starthjælpen, forklarer Jonas Schytz Juul, chefanalytiker hos AE.

Til gengæld har de lavere ydelser fået flere i arbejde, påpeger De Konservatives socialordfører, Vivi Kier. Hun er ikke tilhænger af en officiel fattigdomsgrænse og dermed heller ikke af Kristeligt Dagblads grænse.

– En fattigdomsgrænse er en sovepude. Der kan sagtens være mennesker over grænsen, som har massive problemer og brug for hjælp. Og omvendt kan nogle af dem under grænsen selv have valgt at have en lav indkomst. Vi skal hellere kigge på den enkeltes behov og målrette hjælpen til dem, der har brug for det, siger hun.

Mette Frederiksen, Socialdemokraternes socialordfører, ser gerne en officiel fattigdomsgrænse i Danmark og kalder avisens bud "fornuftigt".

– Dog er treårsgrænsen i overkanten. Hvis man for eksempel har små børn, er tre år meget lang tid leve i fattigdom. Desuden synes jeg, at grænsen skal kombineres med en grænse for, hvor lavt et rådighedsbeløb, man kan have, siger hun og tilføjer, at 43.000 langvarigt fattige "er alt, alt for mange".

agger@kristeligt-dagblad.dk