Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Flere danskere hænger fast i fattigdom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere danskere hænger fast i fattigdom

Hvornår man er fattig, findes der ingen officiel definition på i Danmark.

- Stock.xchng

22 debatindlæg Hold mig opdateret

I løbet af fem år er antallet af fattige danskere vokset med knap 50 procent

15.000 flere danskere er i løbet af fem år endt i langvarig fattigdom. Det er en stigning på næsten 50 procent.

Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for Kristeligt Dagblad på baggrund af et bud på en fattigdomgrænse, som avisen kommer med i dag.

Officielt er der nemlig ikke blevet flere fattige. Modsat lande som Norge, Sverige og Storbritannien – og modsat EU og den internationale økonomiske samarbejdsorganisation, OECD – har Danmark ikke en officiel fattigdomsgrænse. Derfor er det ikke muligt at måle, om antallet af fattige herhjemme stiger eller falder. Eller om politikernes beslutninger påvirker antallet.

Det er baggrunden for Kristeligt Dagblads beslutning om at indføre sin egen fattigdomsgrænse.

Annonce
– Det svækker mulighederne for en seriøs debat om fattigdom, at vi ikke har en afgrænsning af begrebet i Danmark, hvor vi ellers tæller alt og alle. Det er for eksempel umuligt at følge udviklingen fra år til år. Vi tager ikke partipolitisk stilling i denne sag. Målet med dette initiativ er at sætte mere fokus på fattigdom og vilkårene for fattige herhjemme, siger medredaktør Michael Ehrenreich.

Fattigdomsgrænsen er fastsat, så en person defineres som fattig, hvis vedkommende i mindst tre år i træk har haft en indkomst på under halvdelen af den såkaldte medianindkomst – det beløb, som præcis 50 procent af danskerne tjener over, og præcis 50 procent tjener under.

For en enlig uden børn svarer det til, at vedkommende efter skat har under 8179 kroner til at betale husleje, mad, tøj, medicin og alle andre udgifter hver måned. Og det altså mindst tre år i træk.

Dermed er avisens grænse mere restriktiv end EU's og OECD's grænser, som henholdsvis definerer 395.000 og 173.000 personer som fattige i Danmark. Ifølge Kristeligt Dagblads grænse er antallet noget lavere, nemlig 43.000 mennesker – børn og voksne. Studerende tæller ikke med.

Det viser beregningerne fra AE, som bygger på de senest tilgængelige tal fra 2006 og på udviklingen fra 2001 til 2006. Beregningerne viser også, at især unge mellem 18 og 29 år, mænd og enlige uden hjemmeboende børn er ramt af fattigdom. Og især personer på starthjælp og kontanthjælp. For eksempel ligger 32,2 procent af alle på starthjælp og 9,6 procent af dem på kontanthjælp under avisens fattigdomsgrænse.

– Det viser også, at en af årsagerne til det stigende antal fattige er, at der i perioden er gennemført en række politiske tiltag, som har ramt kontanthjælpsmodtagere og flygtninge særligt hårdt – nemlig kontanthjælpsloftet og starthjælpen, forklarer Jonas Schytz Juul, chefanalytiker hos AE.

Til gengæld har de lavere ydelser fået flere i arbejde, påpeger De Konservatives socialordfører, Vivi Kier. Hun er ikke tilhænger af en officiel fattigdomsgrænse og dermed heller ikke af Kristeligt Dagblads grænse.

– En fattigdomsgrænse er en sovepude. Der kan sagtens være mennesker over grænsen, som har massive problemer og brug for hjælp. Og omvendt kan nogle af dem under grænsen selv have valgt at have en lav indkomst. Vi skal hellere kigge på den enkeltes behov og målrette hjælpen til dem, der har brug for det, siger hun.

Mette Frederiksen, Socialdemokraternes socialordfører, ser gerne en officiel fattigdomsgrænse i Danmark og kalder avisens bud "fornuftigt".

– Dog er treårsgrænsen i overkanten. Hvis man for eksempel har små børn, er tre år meget lang tid leve i fattigdom. Desuden synes jeg, at grænsen skal kombineres med en grænse for, hvor lavt et rådighedsbeløb, man kan have, siger hun og tilføjer, at 43.000 langvarigt fattige "er alt, alt for mange".

agger@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Flere danskere hænger fast i fattigdom

vic, publiceret d.05/12 11:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
Udmærket med en fattigdoms grænse og med at der kastes lys på problemet, som rammer mange på en måde der er svær at komme ud af igen hvis man rammes af den. Fattigdom tager så mange andre problemer med sig at det skader samfundet på sigt og bliver svært for den ramte at bryde den, så den ikke rammer næste generation.
Jeg syntes også at tre år er meget lang tid at være fattig i, selvom jeg har været det, det meste af mit liv.
Jeg forstår udmærket Vivi Kier´s modvilje over for officiel fattigdoms grænse, da det vil medføre en stillingtagen og måske en ramt samvittighed, der må bøje sig for retfærdigheden, så man er nødt til at yde den nødvendige hjælp og se i øjnene, at man selv kan undvære noget ef egen indtægt, hvis man vil problemet til livs!
Det er forkasteligt, at hun tilskriver folk til selv at vælge en dårlig indtægt. Nogle har ikke andre muligheder eller begrænses af det offentlige system fordi de tror at man kan leve af indtægter der ikke engang dækker de mest basale behov. Jeg har prøvet under uddannelse at skulle leve af 200 kr når faste udgifter var betalt. Ud af de penge skulle jeg forsørge 3 børn. Det siger sig selv, det kan ikke lade sig gøre. Det kan være prisen hvis man vil have en uddannelse og ikke har mulighed for anden hjælp!
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

Bo Nake, publiceret d.05/12 12:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
Det kan ikke skade at sætte et tal, og det behøver ikke at være officielt og statsgodkendt. F.eks. er mindstelønnen heller ikke et officielt tal, men det er godt at kende alligevel.
http://da.wikipedia.org/wiki/Minimumsl%C3%B8n
Ellers synes jeg, at avisens talbehandling er noget sjusket. Jeg har set andre tal. F.eks. 90.000 p.a. efter skat eller 7.500 p.m. Indtil jeg har hørt noget andet, vælger jeg selv at sætte grænsen der.
Men det er forkert, at både det tal og det, som avisen opgiver, er efter skat. For hvis en en enlig med 7.500 p.m. vil have f.eks. tøj på kroppen og mad i munden, er der jo også momsen eller en skat på 25% af det meste forbrug.
Det er forkert, at man finansierer socialstaten ved at beskatte de rige. Man plyndrer alle. Ellers kunne den slet ikke lade sig gøre.
Det bedste ville være, at man udregner provenuet fra moms og reducerer den offentlige sektor tilsvarende.
Hvis man skal leve for 7.500 p.m., må man enten have en meget lav husleje eller være lidt af en helgen. Nogle kan sikkert, men der er stor forskel på selv at leve for en lav indtægt ( jeg kender et par forbilledlige tilfælde ) og at være tvunget til det ( jeg kender mange triste tilfælde). Så lad os bare få gang i den debat og se hvem, der får mest ud af velfærdsstaten på bundlinien.
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

krullll, publiceret d.05/12 13:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
For det første

- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)er et rødt talerør for oppositionen og de ønsker at male et billede af at regeringen har skabt flere fattige.
for det andet

- Hvis man udregner fattigdommen ud fra medianværdier så betyder det at du med en konstant indkomst langsomt vil blive fattigere hvis din nabo tager overarbejde og får mere i løn. Det bliver du jo ikke fattigere af.

- At tale om fattigdom med 8179 kr. efter skat er en hån imod de i verden som virkeligt er fattige.
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

Jørgen Christensen, publiceret d.05/12 14:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
Jeg synes, det er glimrende med en sådan grænse. Den er offentlig. Den kan spare en hulens masse sagsbehandling af tvivlsom værdi for andet end behandlerne.

Den konservative indvending, at en del fattige presse ud i arbejde, hvis der ikke er en grænse, men hvis det flyder udi prøvninger, programmer, og alskens besynderlige tiltag, som at man skal melde sig rask (selv om man er syg(, for at kunne få et prøvetilbud, som så efterfølgende den syge ikke kunne klare.

Nej, der savnes bare en gnist af selvkontrolleret administration, og barfe antydningen af ansvarlig følgen op på, om disse programmer, og et personale formodentlig STØRRE end samtlige fattige er en gevinst for nogensomhelst!

Det er slet og psykisk krigsførelse, så man med from mine kan forsøge på at modvirke de selvskabte klientgenereringspolitikker med omstændeligt og bekosteligt nonsens.

F.eks.: Hvor er den offentlige rapport over de fejlslagne forsøg på at eksportere den danske velfærdsmodel? Hvad kan man lære af så eklatant en fiasko? (F.eks, at man udelukkende fik genereret nye snabler ned i statskassen - denne gang til rejseglade politikere og pinger.)

Når et uland skal moderniseres, så skal der først laves en lufthavn, og dernæst hoteller i nærheden til at huse de rejsende pinger. Og naturligvis en motorvej fra lyufthavnen til regerinssædet. Samt fine restauranter til at opvarte pingerne på.

Social forsorg er ældre end velfærdssamfundet. Faktisk var det en opfindelse Bismarck gjorde for at politisk modvirke oprørske tanker imod kejservældet. Men han var klog nok med sin demografiske spekulation: Kun få kunne nå at få sin aldersrente.

Som sagt et godt initiativ, til at balancere samfundet noget bedre på et åbent grundlag.
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

Bo Nake, publiceret d.06/12 12:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
De, der ikke har brug for hjælp, rager til sig, og de, der har det, lugter - så dem glemmer man bare. - Det er forstemmende, at Palle Simonsens bog "Gemt - eller glemt" er blevet fuldstændigt ignoreret. Måske fordi den ikke passer ind i det politiske billede i dag. De borgerlige mistænkte ham jo for at være krypto-socialist, og socialisterne havde dømt ham ude på forhånd fordi, han var borgerlig.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1910008.ece
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

Nederby Jessen, publiceret d.06/12 12:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
Hvem andre end du siger, at Palle Simonsens bog "Gemt - eller glemt" "er blevet fuldstændig ignoreret", Bo Nake?

Den behøver jo ikke at være ignoreret, fordi Palle Simonsens partifælle Lene Espersen ikke har reageret på, at bogen er blevet fremsendt til hende.

Jeg har set bogen omtalt flere steder og jeg ved, at Palle Simonsen er en travl foredragsholder - og er det ikke mindre efter, at bogen er udkommet.

Jeg tror, det er en vægtig og nødvendig bog i debatten.

Har du iøvrigt selv læst den Bo?

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

Mand med stort M., publiceret d.06/12 12:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
Folk klynker unødigt.


Fattig? Det vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved. Jeg citere:

Fattigdomsgrænsen er fastsat, så en person defineres som fattig, hvis vedkommende i mindst tre år i træk har haft en indkomst på under halvdelen af den såkaldte medianindkomst – det beløb, som præcis 50 procent af danskerne tjener over, og præcis 50 procent tjener under.

For en enlig uden børn svarer det til, at vedkommende efter skat har under 8179 kroner til at betale husleje, mad, tøj, medicin og alle andre udgifter hver måned. Og det altså mindst tre år i træk.

– En fattigdomsgrænse er en sovepude. Der kan sagtens være mennesker over grænsen, som har massive problemer og brug for hjælp. Og omvendt kan nogle af dem under grænsen selv have valgt at have en lav indkomst. Vi skal hellere kigge på den enkeltes behov og målrette hjælpen til dem, der har brug for det, siger hun.
Citat slut.

Kommentar:

Enten er det fordi man selv er skyld i hvad der betegnes for ”fattig” med 8.179 kr. efter skat eller også gider man blot ikke hverken arbejde hårdt eller være sparsommelig eller også er kravene for store.

Venlig hilsen

Kirkegaard.
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

Bo Nake, publiceret d.06/12 13:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
Kan du ikke tage stilling til Palle Simonsens udtalelser i stedet for at spørge til min lekture?
Måske jeg så skulle omformulere mit udsagn: Det er ikke så mærkeligt, at synspunkter som Palle Simonsens bliver ignoreret i politik i dag. Kan du godtage det? Og vil du give et bidrag til en forståelse af hvorfor, det er sådan? Jeg har jo så tit sagt hvad, jeg mener, så jeg vil gerne høre noget om hvad, du og/eller kristendemokraterne mener om de sociale konflikter her i konsensussamfundet.
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

Juma Kruse, publiceret d.06/12 13:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom

En fattigdomsgrænse er helt essentiel, men vi skal som udgangspunkt være enige om, hvad det vil sige at være fattig.

Efter mine begreber er man ikke fattig, hvis man har et rådighedsbeløb på 8000 om måneden.

Tænk på hvor meget studerende har at gøre med.

Taler vi blot om et "tarveligt liv" (som det vist hed engang) eller snakker vi om at være fattig?
Del Link

Re: Flere danskere hænger fast i fattigdom

Nederby Jessen, publiceret d.06/12 13:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere danskere hænger fast i fattigdom
Så, så slap nu af Bo. Der var ikke tale om kritik fra min side. Tværtimod.

Jeg har ikke læst bogen og er derfor ikke klar til at tage stilling til bogens indhold.

Men jeg skrev: "Jeg tror, det er en vægtig og nødvendig bog i debatten." Det skriver jeg på grundlag af det, jeg har læst om bogen.

Når jeg spørger om, du har læst bogen, så handler det ikke om kritik, men ren og skær nysgerrighed.

Jeg vil meget gerne gå dybere ind i indholdet, når jeg har læst bogen.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock