EU’s nye præsident ‘længes efter Gud’

Ordene faldt for begges vedkommende midt under den ophedede debat om, hvorvidt forordet til EU's forfatningstraktat skulle rumme en henvisning til kristendommen eller ej. Den debat rumler stadig og har ifølge Reuters fået nogle bloggere og kommentatorer til at krititisere udnævnelsen af Van Rompuy med henvisning til, at han "ikke har nogen føling for Europas nye kulturelle mangfoldighed", og beklage, at det sekulære Europa nu får en præsident, der er "Vatikanets marionet".

Andre peger på, at Van Rompuy har en fordel, når han skal balancere mellem etisk idealisme og politisk realisme, netop fordi han er åben om sin religion, og at det kan gavne EU. Det handler om at have sine meningers mod, men også om at kunne læse tiden tegn og være villig til at acceptere politiske nedelag og samtidig bevare borgerne tillid. Rompuy er "en moderne katolsk lægmand og intellektuel, der er tro mod sin samvittighed, men som også er tilstrækkelig ydmyg til at tilslutte sig en tradition, der rækker ud over ham selv", mener kommentatoren Jan De Volder fra det belgiske katolske tidsskrift Tertio.

Den indstilling minder om de demokratiske idealer på kristen baggrund, der motiverede politikere som Robert Schuman, Konrad Adenauer og Alcide De Gasperi, der i 1950'erne lagde grundstenen til det senere EU. Det var statsmænd, der ikke blot søgte et politisk og økonomisk svar på Europas deling og verdenskrigenes katastrofer, men tillige havde et moralsk anliggende: at det øgede samarbejde skulle sikre fred og forsoning mellem staterne. Den side af EU har aldrig været meget fremme i den danske debat, men det er den, som den kommende EU-præsident er rundet af.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.