Omkring 2000 udlændinge fik i de sidste 10 måneder af 2004 ophold i Danmark. Fem år senere er hovedparten af disse nydanskere velintegrerede i det danske samfund. Det viser en ny undersøgelse, som Anvendt Kommunal Forskning (AKF), der forsker i emner med relevans for den offentlige sektor, offentliggør i dag.
Undersøgelsen bygger på interview med 561 af nydanskerne, der kom til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte og derfor har fulgt det lovpligtige treårige introduktionsprogram, hvor de blandt andet er blevet undervist i dansk.
– Det overordnede indtryk er, at efter fire til fem års ophold i Danmark er en stor del af disse nydanskere blevet forholdsvis godt integreret i det danske samfund. En stor andel synes, at de behersker det danske sprog, mange har danske venner, og mange interesserer sig for det danske samfund og følger med i danske nyheder hver dag, oplyser docent Eigil Boll Hansen, der står bag undersøgelsen, som er bestilt af Integrationsministeriet.
Undersøgelsen viser således, at 57 procent af nydanskerne selv vurderer, at de er så gode til dansk, at de i høj eller meget høj grad kan klare sig på en dansk arbejdsplads. 73 procent taler med danske venner eller bekendte en eller flere gange om ugen. Og 86 procent følger mindst flere gange om ugen med i danske nyheder gennem tv, radio, aviser eller internet.
Også de 561 nydanskeres forståelse af det danske samfund og deres viden om grundlæggende rettigheder er blevet testet i undersøgelsen.
– Mange har en god forståelse for de grundlæggende rettigheder – ytringsfrihed og religionsfrihed for eksempel. Men der er også nogle steder, hvor deres viden ikke er helt tilstrækkelig. Mange forstår for eksempel ikke rigtig princippet om magtens tredeling. Og tilsyneladende er der også et manglende kendskab til visse personlige rettigheder, oplyser Eigil Boll Hansen.
For eksempel var blot 52 procent i undersøgelsen klar over, at regeringen i Danmark ikke kan ændre en dom fra en domstol. Og kun 69 procent vidste, at en kvinde over 18 år godt kan få en skilsmisse i Danmark, selvom manden ikke er enig.
– Det er måske nogle ting, der i højere grad skal inkorporeres i introduktionsprogrammets danskundervisning, siger Eigil Boll Hansen.
Undersøgelsen viser i øvrigt også, at 77 procent af de 561 nydanskere var i arbejde eller under uddannelse i begyndelsen af 2009. Og at lige i underkanten af 30 procent var helt selvforsørgende i 2008, mens omkring halvdelen blev forsørget af det offentlige i mindre end tre måneder af året.
Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener overordnet, at undersøgelsens resultater er positive.
– Men den viser jo også, at nogle ting klart kan forbedres. Der er ingen tvivl om, at vi i langt højere grad skal bruge kræfter på en dialog om, hvad det er for et samfund, de er kommet til, siger han.
Også Karsten Lauritzen, Venstres integrationsordfører, glæder sig over resultaterne.
– Især synes jeg, at det er meget glædeligt, at næsten 8 ud af 10 er i arbejde eller uddannelse, siger han.
Introduktionsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte blev indført i 1999.
agger@kristeligt-dagblad.dk