Nye Valamo er et velbesøgt klostercenter, der for tiden huser 10 munke. Besøgende kommer langvejsfra for at trække sig tilbage i nogle dages retræte eller for at deltage i de ortodokse messer her i den nye kirke. --
- Claus Vincents.
Claus Vincents |
8. december 2009
Valamo Kloster i Finland, et fremtrædende spirituelt centrum, som mener at kunne føre sin tradition helt tilbage til munkehalvøen Athos i Grækenland, har en dramatisk forhistorie
Sirlige rækker af ens, sorte kors på en kirkegård midt i skoven står tavse til minde om de nu afdøde munke, der blev fordrevet fra Sovjetunionen lige efter Anden Verdenskrig, og som i det østlige Finland grundlagde Nordens første klostercenter af sin art for ortodokse munke og gav det navnet Nye Valamo. En lang rejse sluttede på den måde ved den lille finske by Papinniemi omgivet af store søer tæt ved hovedvej 23, efter at være begyndt for mange hundrede år siden på klosterhalvøen Athos i Grækenland.
Lige uden for kirkegården skråner bakken ned mod søen, og på den anden side over broen ligger Nye Valamo Kloster oppe på en lille bakke med sine 10 munke og 160.000 besøgende årligt fra Finland, Norden og resten af Europa. Familiefester og sogneudflugter er meget velkomne i det gæstfrie, ortodokse kloster, der i dag har en fremskudt position i den nordiske spiritualitet. Fader Vladimir, en af klostrets munke, fortæller om klosterets grundlæggelse.
– Stedet, hvor klosteret ligger i dag, var oprindeligt en stor landejendom. Stuehuset tjener nu som hovedbygning for klostrets ledelse, mens staldbygningerne dengang blev bygget om til munkeceller. Da munke på flugt fra Sovjetunionen kom hertil og undersøgte bygningerne, fandt de en ikon med den ortodokse munk fader Sergej og hans hjælper Herman. De to munke havde i sin tid anlagt det kloster, som munkene nu var flygtet fra. Munkene tog det som et tegn fra Gud og begyndte med det samme at indrette den gamle landejendom til kloster, fortæller fader Vladimir.
Ifølge traditionen ankom for omkring 1000 år siden en græsk munk fra Athos ved navn Sergius for at drive ortodoks mission i det østlige Finland. Han slog sig ned ved den store sø Ladoga i Karelen og fik snart kontakt med den lokale hedenske præst, Herman, som han omvendte og døbte. Sammen drog de ud til søens store ø, Valamo, og her grundlagde de det ortodokse kloster af samme navn.
Krigene mellem Sverige og Rusland begyndte snart at skylle ind over Finland, og det gik også flere gange ud over klosteret. På et tidspunkt før Første Verdenskrig, hvor klosteret nød støtte fra tsar Peter den Store, boede flere end 1000 munke og novicer på øen, hvilket gjorde det til et af verdens største klostre.
Vinterkrigen under Anden Verdenskrig gjorde tilværelsen endnu mere farlig for munkene, og nogle blev beordret i krig af russerne, som besatte klosteret. De få munke, der efterhånden var tilbage, så ingen anden udvej end at flygte mod vest, længere ind i Finland, og her grundlagde de et nyt kloster, Nye Valamo.
– Den sidste munk fra det gamle kloster døde i 1982, fortæller fader Vladimir.
– Nu var munkene for alvor nødt til at diskutere, hvordan man ville klare sig i fremtiden. Man kunne vælge at blive alderdomshjem og hospice for gamle munke og præster, eller man kunne tage en mere offensiv retning. Klosteret valgte at basere sin økonomi på turisme, og i dag kommer folk for at gå på højskole, studere ikonografi, bruge vores bibliotek, holde konference eller bare nyde en weekends retræte med bøn og ortodokse messer, siger fader Vladimir.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad