Fattigdommen er mindst i Danmark

De tal til trods anerkender Martin Ågerup, at der også i Danmark er mennesker med så lavt et rådighedsbeløb, at de ikke er i stand til at fejre børnenes fødselsdag eller købe medicin til sig selv. Et decideret samfundsproblem ser han det dog ikke som.

– Der er mange problemer, som samfundet ikke kan løse. Det er oftest selvforskyldt, når mennesker har et meget lavt rådighedsbeløb – for eksempel på grund af dyre forbrugslån eller en høj husleje. Folk, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, er berettiget til for eksempel førtidspension. Det er en ydelse, der ligger over OECD?s fattigdomsgrænse, påpeger han.

Andre advarer dog mod at bruge Danmarks topplacering som landet med færrest fattige til at ignorere, at der er reelle fattigdomsproblemer herhjemme.

– For så accepterer vi reelt, at nogle danskere er fattige. At børnefamilier bliver sat ud af deres bolig på grund af dårlig økonomi. Og at der er børn, der ikke får den kost og opdragelse, de bør have, på grund af fattigdom, siger Finn Kenneth Hansen, cand.polit. ved Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Han tilføjer, at Danmarks placering på OECD's fattig-domliste skyldes, at der sker en stor omfordeling i samfundet via skatter og overførselsindkomster. Populært sagt bærer de bredeste skuldre den tungeste byrde. Var det ikke sådan, ville Danmark blot ligge som nummer ni på OECD's liste over lande med færrest fattige.

– Så når vi ligger i bund med antallet af fattige, er det, fordi vi har indrettet vores velfærdssystem rigtig godt. Hvis vi ødelægger det system, får vi også flere fattige, påpeger Finn Kenneth Hansen.

Michael Rosholm, økonomisk vismand og professor i økonomi ved Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, siger:

– Jeg er ikke uenig i, at problemet er væsentligt mindre i Danmark end i andre lande. Men selvom der ikke er ret mange under 50-procents grænsen, mener jeg stadig, at vi har et problem. Især i forhold til de børn, der bor i familier med så lav en indkomst.

Og det gør relativt mange danske børn. Det påviste de økonomiske vismænd i en rapport fra 2006. Ifølge den boede 75.000 børn i et fattigt hjem i 2004 – de økonomiske vismænd anvender OECD's fattigdomsgrænse. Især børn i indvandrerfamilier og familier, hvor begge forældre var på overførselsindkomster, var ramt af fattigdom.

– Det er formentlig børn, der i forvejen har det svært, fordi de vokser op i familier, der ikke er så ressourcestærke som almindelige danske familier, hvor begge forældre er på arbejdsmarkedet. Oveni bliver de så ramt på deres muligheder – eksempelvis for at dyrke fritidsinteresser – fordi familiens økonomiske ressourcer er så knappe. Det kan på langt sigt skade deres muligheder for at klare sig godt i skolen og dermed få konsekvenser senere hen i voksenlivet, påpeger Michael Rosholm.

Kilde: OECD-rapporten "Growing Unequity?" (Voksende ulighed?) fra oktober 2008

agger@kristeligt-dagblad.dk