Cyprioterne ønsker nu at skærpe sanktionerne, så man gør det til en betingelse for, at der kan åbnes eller lukkes flere af de 35 såkaldte kapitler, der udgør EU's udvidelsesproces. På nuværende tidspunkt er der åbnet 11 og lukket et enkelt. Og EU-forhandlere advarer om, at der ikke vil gå længe, før sanktionerne vil kunne mærkes for alvor i forhandlingerne. For ud over de otte kapitler, der officielt er "frosset", har specielt Frankrig sat sig åbent imod, at man tager hul på alle de emner, der signalerer et egentlig medlemskab af unionen. For eksempel den fælles mønt, antallet af stemmer i Ministerrådet og pladser i Europa-Parlamentet og adgangen til den dyre fælles landbrugspolitik.

Egemen Bagis, Tyrkiets EU-chefforhandler, var i Bruxelles i sidste uge, hvor han gjorde klart, at de eksisterende blokeringer i hans øjne allerede udgør "ekstreme sanktioner".

– Enhver ny sanktion vil ødelægge folkets ønske om EU-medlemskab, advarede Bagis, der også understregede, at han ikke frygter nye sanktioner, fordi han "stoler på de europæiske beslutningstageres fornuft".

Men selvom udenrigsministrene ikke talte for sanktioner i går, gav de dog ikke tyrkerne helt fripas. I konklusionerne fra mødet kritiserer Per Stig Møller (K) og hans kolleger blandt andet landet for ikke at gøre nok for at sikre ytringsfriheden, pressefriheden, religionsfriheden, minoriteters rettigheder og for ikke at føre godt nok tilsyn med militæret.

Desuden understreger ministrene, at "Tyrkiet bliver nødt til at forpligte sig fuldt ud på at sikre gode naboforhold og til at finde fredelige løsninger på konflikter".

En formulering, der dog langt fra var nok for cyprioterne, der sammen med Grækenland valgte at stå uden for de fælles konklusioner.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk