Nanna Schelde |
8. december 2009
Inge Marie Garde, socialrådgiver i Samvirkende Menighedsplejer, har de seneste to år og via kirken rådgivet fattige danskere om økonomi og sundhed. Behovet for rådgivning er stigende, vurderer hun
Bunken af uåbnede rudekuverter er vokset, og det samme er antallet af nemme hurtiglån med tårnhøje renter. Køleskabet er til gengæld halvtomt, og situationen bliver mere og mere håbløs.
Det er som regel på dette kaotiske tidspunkt, at socialrådgiver i Samvirkende Menighedsplejer Inge Marie Garde kommer på banen. I snart to år har hun rådgivet en gruppe mennesker i København og omegn, hvis liv er ved at bryde samme på grund af manglende penge og manglende overblik. Størstedelen af dem er enlige mødre på kontanthjælp.
– De har problemer, fordi de har en dårlig økonomi, og det kan der så være forskellige årsager til. Arbejdsløshed og sygdom er nogle af hovedgrundene, fortæller Inge Marie Garde.
Det er som regel via kirken, hun møder de familier, der trænger til hjælp. Hun er tilknyttet ni kirker i København, Tingbjerg og Albertslund, som har det tilfælles, at de ligger i socialt belastede områder.
– Kirkerne i de områder har stor fokus på børnefamilierne og forsøger at komme i kontakt med dem ved at lave familiespisninger specielt målrettet de enlige forsørgere. Så det er mange gange sognemedhjælperen, der kommer i kontakt med dem og hører om alle de problemer, de har. Men sognemedhjælperen har jo ikke mulighed for at løse dem, og der kommer jeg så ind i billedet, forklarer Inge Marie Garde.
I nogle tilfælde er det socialforvaltningerne, der henviser familierne til kirken.
– Hvis de har måttet give afslag på en ansøgning om tilskud, kan de godt finde på at sige "gå ned i kirken, der kan de sikkert hjælpe dig", og det synes jeg er meget fint.
Rådgivningen af de fattige finder dels sted i kirken, dels over telefonen og dels på Inge Marie Gardes kontor hos Samvirkende Menighedsplejer. Der er ikke nogen fast opskrift på, hvordan det foregår. Sommetider har enten menighedsplejen eller præsten mulighed for at bidrage med et mindre beløb, men ofte handler det også om for de nødstedte at få et bedre overblik over deres situation.
– Jeg kan bistå med økonomisk rådgivning, men hvad er så det? For de har jo kun den ene kontanthjælp, og hvis du er enlig forsørger med fire børn, så er der ikke meget tilbage. Men vi prøver at undersøge, om der er andre muligheder for at få penge eller tøj, eller hvad de mangler. I nogle tilfælde kan det jo være en livstruende situation, hvis de ikke har råd til den medicin, de skal have. Det kan også være en tandbehandling, de ikke kan betale. Tænderne er som regel det første, man opgiver at passe, siger hun.
Mens tænderne bliver negligeret, er det socialrådgiverens opfattelse, at de fleste forældre kæmper for at kunne give børnene mest muligt.
– Børnene vil gerne have det, de andre får, mobiltelefoner og computere, og gå til sport. Som regel kan du ikke se på børnene, at forældrene ikke har mange penge. Men det går så ud over andre ting. Mange har ikke råd til ordentlig og sund mad.
Ønsket om at kunne få del i velfærdssamfundets mange goder er ofte det, der medfører, at forældrene lader sig friste af hurtiglån med tikkende renter. I tilfælde, hvor det er sket, og kreditorerne banker på døren, må Inge Marie Garde nogle gange stå for brandslukningen.
– Så ringer jeg til banken, el-selskabet eller tandlægen, eller hvor der nu er problemer, og prøver at få lavet en ordning, forklarer hun.
Inge Marie Garde hjælper med andet end økonomien. Kontakt til socialforvaltningen er et vigtigt punkt.
– Mange ved ikke, hvem deres socialrådgiver er, og sommetider får de et brev fredag, om at de skal møde på socialforvaltningen mandag. Jeg hjælper dem med at finde ud af, hvor de skal gå hen, og nogle gange tager jeg også selv med, siger hun.
Indtil videre er Inge Marie Garde kun ansat i Samvirkende Menighedsplejer på deltid, og hendes stilling afhænger hele tiden af, om organisationen kan få nye tilskud. Men at dømme ud fra efterspørgslen på rådgivning fra de fattige familier, kunne hun sagtens bruge flere timer på at hjælpe dem.
– Med vores hjælp skulle de gerne blive lidt mere ressourcestærke, og kirkerne gør, hvad de kan. Det er nok de færreste, der ligefrem ender med at få et job, men vi tror på, at det har en effekt, at de kommer i kirken og danner netværk med andre, siger Inge Marie Garde.
schelde@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad