De nordiske folkekirker har i de senere år med en betydelig medlemstilbagegang tabt monopolet på sjælene i Norden. Men de fem kirkers tidligere forbilledlige samarbejde er også på retur. Den danske folkekirke har lagt markant afstand til de øvrige nordiske kirkeordninger. Samtidig har manglen på en fælles kirkelig ledelse i Danmark stukket en kæp i hjulet på det nordiske samarbejde, mener kirkefolk i det nordiske samarbejde.

Den islandske kirkehistoriker Hjalti Hugason peger på, at det er svært for de øvrige nordiske kirker overhovedet at finde nogen at samtale med i den danske folkekirke:

– En samlet kirkelig holdning findes ikke, for centrum ligger i det enkelte stift. Det gør samarbejdet praktisk besværligt og frustrerende, siger han.

At udviklingen går i den forkerte retning, vurderer også professor Jens Holger Schjørring, som står bag værket "Nordiske kirker i opbrud":

– De nordiske folkekirker har om nogen stået skulder ved skulder mange gange, men alligevel er der gennem årene gået skår i den nordiske enhed og dermed samarbejdet, siger Jens Holger Schjørring og uddyber:

– Det er en kendsgerning, at der er en helt anden holdning til central ledelse i først og fremmest Norge og Sverige. I Danmark er der en meget dybtliggende skepsis overfor, om kirken på den måde kan udtale sig samlet. Oven i købet er der nogen i Danmark, som siger, at vores model er den eneste rigtige måde at være luthersk på, og så er det svært at blive enige på det punkt.