-- Man kan ikke regne med den danske folkekirke i internationale sammenhænge på grund af manglende ledelse, og det er et problem., siger Niels Henrik Gregersen. –
- Foto: Peter Kristensen.
Bente Clausen, Claus Vincents |
9. december 2009
Skepsis over for fælles ledelse i folkekirken kan sætte det nordiske samarbejdet mellem folkekirkerne ud på et sidespor
De nordiske folkekirker har i de senere år med en betydelig medlemstilbagegang tabt monopolet på sjælene i Norden. Men de fem kirkers tidligere forbilledlige samarbejde er også på retur. Den danske folkekirke har lagt markant afstand til de øvrige nordiske kirkeordninger. Samtidig har manglen på en fælles kirkelig ledelse i Danmark stukket en kæp i hjulet på det nordiske samarbejde, mener kirkefolk i det nordiske samarbejde.
Den islandske kirkehistoriker Hjalti Hugason peger på, at det er svært for de øvrige nordiske kirker overhovedet at finde nogen at samtale med i den danske folkekirke:
– En samlet kirkelig holdning findes ikke, for centrum ligger i det enkelte stift. Det gør samarbejdet praktisk besværligt og frustrerende, siger han.
At udviklingen går i den forkerte retning, vurderer også professor Jens Holger Schjørring, som står bag værket "Nordiske kirker i opbrud":
– De nordiske folkekirker har om nogen stået skulder ved skulder mange gange, men alligevel er der gennem årene gået skår i den nordiske enhed og dermed samarbejdet, siger Jens Holger Schjørring og uddyber:
– Det er en kendsgerning, at der er en helt anden holdning til central ledelse i først og fremmest Norge og Sverige. I Danmark er der en meget dybtliggende skepsis overfor, om kirken på den måde kan udtale sig samlet. Oven i købet er der nogen i Danmark, som siger, at vores model er den eneste rigtige måde at være luthersk på, og så er det svært at blive enige på det punkt.
Som en af de danske kirkelige topledere medgiver biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt, at der er stor forskel på biskopperne.
– Biskopperne i de andre nordiske lande føler sig i højere grad som et kollegium og optræder sådan. Vi har en mere anarkistisk tilgang, siger han.
Folkekirkens repræsentant i Det Lutherske Verdensforbunds øverste ledelse, professor Niels Henrik Gregersen, efterlyser mere fælles fodslag.
– Den danske folkekirke er temmelig unik, fordi den ikke har en ledelse hverken organisatorisk eller teologisk. Folkekirken fremtræder fodslæbende både i den danske offentlighed og i udlandet, fordi den ikke gør noget, man ikke før har gjort, siger han.
– Man kan ikke regne med den danske folkekirke i internationale sammenhænge på grund af manglende ledelse, og det er et problem. Jeg har intet mandat med hjemmefra og kan spille hvilken rolle, jeg vil. Derfor vil Danmark næppe få formandskaber i de internationale, tværkirkelige organer, siger Niels Henrik Gregersen.
Domprovst i Københavns Stift Anders Gadegaard, folkekirkens repræsentant i Kirkernes Verdensråd, mener ikke, at forholdet mellem de nordiske kirker har udviklet sig negativt. De nordiske biskopper mødes regelmæssigt, der er gode kontakter mellem de mellemkirkelige råd, og det er kun et spørgsmål om tid, før folkekirken også får en formel ledelse, vurderer han.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad