Imam Abdul Wahid Pedersen. -
- Pelle Rink/Scanpix Denmark
Tobias Stern Johansen |
10. december 2009
Jeg har set så megen mangel og elendighed ude i verden, så jeg skulle være en skarnsknægt, hvis jeg sagde, at jeg manglede noget. Men jeg ønsker mig en bæredygtig verden – og jeg tænker særligt i forhold til det sociale klima. Vi skal have plads til forskellighed både i Danmark og i resten af verden, så vi holder op med at kalde hinanden grimme navne, fordi vi ikke deler samme religion eller etniske baggrund. Jeg oplever gang på gang folk sige, at når de rejser ud i verden og besøger muslimer, er muslimerne søde og rare, men de kan bare ikke lide dem herhjemme. Mennesker flytter til andre lande som aldrig før. Men vi lukker os hårdere og hårdere om os selv. Så jeg ønsker mig en menneskelig rummelighed i det danske samfund.
Kristeligt Dagblad taler i juletiden med kirke- og kulturpersonligheder om deres største forhåbninger og ønsker. TEKST: Tobias Stern Johansen. Foto: Peter Kristensen. Tegning: Peter M. Jensen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad