FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Klimademonstrationen er for københavnere

10. dec 2009 00:00 Det er primært københavnere, der kommer til den store klimademonstration på lørdag

Share
Debat (1)
Jannie Iwankow Søgaard
BilledeArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Klimatopmøde 2009.
Klimatopmøde 2009.: Den danske organisation MS ActionAid demonstrerer ved klimatopmødet i Bella Centret i København d. 9. december, 2009. - Keld Navntoft/Scanpix

Der vil være langt mellem demonstranterne fra det vestlige Danmark på lørdag, når den store klimademonstration løber af stabelen i København i forbindelse med topmødet. Det vil nemlig primært være folk fra hovedstadsområdet, som vil udgøre det danske islæt. Mellem 10.000 og 15.000 mennesker fra ind- og udland har meldt deres deltagelse til Klimabevægelsen, som står bag demonstrationen, men i det vestlige Danmark har det ikke været ligetil at lokke demonstranter til hovedstaden.

Christian Juhl fra fagbevægelsen 3F i Silkeborg har oplevet besværet med at få jyderne lokket til København.

– Klimadebatten ligger stadig lidt langt væk for nogle, og mange vil nok synes, at det er lang tid at bruge en hel dag på en demonstration som denne her, siger han og oplyser, at får de fyldt én bus fra Viborg-Silkeborg-området, er det o.k., mens to busser vil være meget tilfredsstillende.

I Klimanetværk Østjylland er der også blevet arbejdet på at få det vestlige Danmark repræsenteret ved demonstrationen i København, og netværket oplyser, at i alt 200 vil drage mod hovedstaden fra Århus. Derudover skal der samles en mindre gruppe op i Odense, hvorfra det ikke er lykkedes at arrangere nogen former for fælles transport.

Annonce
Silas Harrebye forsker i klimaaktivisme på Roskilde Universitetscenter, og han er ikke overrasket over, at det kan være svært at få flere fra provinsen til at tage turen til hovedstaden. Forklaringen skal findes i de to grupper af aktivister, man kan dele demonstranterne op i.

– Den ene gruppe af aktivister er folk, som engagerer sig i små miljøsager, men som ikke er villige til at tage ret langt for at deltage i en demonstration. Den anden gruppe er mere engageret og bruger tid i aktivistiske miljøer, og disse findes især i storbyen, siger han og kalder den type aktivisme, som man ser i forbindelse med klimatopmødet, for storby-aktivisme.

Silas Harrebye bakkes op af Steen Vallentin, lektor på Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Busi ness School.

– De her demonstranter vil sikkert i høj grad være studerende og mennesker, som er forbundet med nogle kulturer, der primært hører til i de større byer. Samtidig kræver det en hel del engagement at gide at tage helt til København for at demonstrere, siger han som forklaring på, at demonstranterne primært kommer fra hovedstadsområdet.

Den store klimademonstration, som Klimabevægelsen står bag, er planlagt til at starte på lørdag fra Christiansborg Slotsplads, hvorfra den vil bevæge sig ud til Bella Center, hvor klimatopmødet finder sted.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Stort flertal af danskerne siger ja til homoseksuelle vielser
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
Eksperter strides om vejen til Gud
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
- Kristus så frem til sejren
Lad os stå op og komme i gang
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Stop politisering af folkekirken!
Kristen psykolog fyret for djævleuddrivelse

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: