Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz

- Europa er i mentalt forfald og styrer mod middel-alderen med disse ønsker om at udrydde andre, skriver dagbladet al-Watan, der udkommer i Kuwait. Fotografi af minaret i Serrières i Schweiz. -

- wikimediacommons

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Førende religiøse overhoveder i Saudi-Arabien opfordrer muslimer til at boykotte al handel med Schweiz i lyset af forbuddet mod minareter

Hæv alle jeres penge i de schweiziske banker, boykot al handel og lad være med at rejse til landet.

Sådan lyder opfordringerne fra ledende religiøse overhoveder i Saudi-Arabien i kølvandet på den nylige folkeafstemning i Schweiz, der forbyder opførelse af minareter i forbindelse med moskéer.

Ifølge dagbladet al-Bayan, der udkommer i De Forenede Arabiske Emirater, opfordrer Khaled al-Shamrani, der er et af Saudi-Arabiens ledende religiøse overhoveder, til omfattende boykot af Schweiz. En anden religiøs skikkelse, Ahmed Hassan, opfordrer til at ramme de schweiziske banker i et forsøg på at overtale de rigeste af verdens muslimer til at annullere deres konti i de schweiziske banker.

De saudiarabiske opfordringer kommer i kølvandet på en stigende utilfredshed i Mellemøsten over den schweiziske folkeafstemning. Taget Saudi-Arabiens centrale rolle i den sunnimuslimske verden i betragtning, er opfordringerne til boykot de mest omfattende og betydningsfulde hidtil. De religiøse lederes udtalelser henvender sig til store muslimske befolkningsgrupper i hele Mellemøsten, USA og Europa og vil blive opfattet som retningslinjer for mange muslimer.

Annonce
Idéen om en boykot mod Schweiz er også blevet luftet andre steder i Mellemøsten i de seneste dage. På den halvofficielle palæstinensiske hjemmeside Dounia al-Watan, og en ditto tyrkisk, Alam al-Akhbar, kan man også finde opfordringer til muslimer om at boykotte schweiziske banker.

I løbet af de seneste dage har kritikken af Schweiz domineret de arabiske medier i hele Mellemøsten, og til forskel fra den vrede stemning i kølvandet af Muhammed-krisen har den schweiziske folkeafstemning vækket en fornemmelse af, at muslimer nu er direkte truet i Europa.

- Stigmatiseringen af islam i Vesten er ikke længere et spørgsmål om provokationer fra mediernes side. Der er nu tale om direkte trusler mod det muslimske samfund i Vesten, skriver dagbladet Assabah, der udkommer i Tunesien.

Andre arabiske medier mener, at den schweiziske folkeafstemning repræsenterer et mentalt forfald i Europa.

- Europa er i mentalt forfald og styrer mod middel-alderen med disse ønsker om at udrydde andre, skriver dagbladet al-Watan, der udkommer i Kuwait.

Det ansete dagblad al-Sharq al-Awsat, der udkommer i London, mener, at der er direkte forbindelse mellem den schweiziske folke-afstemning og Libyens dom på 16 måneders fængsel mod to schweiziske statsborgere blot tre dage efter folkeafstemningen.

allan@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz

Per Erik Rønne, publiceret d.10/12 08:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz
Saudierne opfordrer til boykot mod Schweiz fordi det ved en folkeafstemning har ændret forfatningen, så bygning af minareter forbydes.
I Saudi Arabien er det ikke alene forbudt at bygge kirketårne. Det er ikke alene forbudt at bygge kirker. Nej, det er sågar forbudt at samles i private hjem og synge julesalmer. Og en saudier der konverterer til kristendommen blive halshugget.
Saudierne skulle feje for egen dør først.
Del Link

Re: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz

Jeanpoulsen, publiceret d.10/12 11:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz
Tja hvis man tænker på kristnes rettigheder i Saudi Arabien... Så synes muslimerne da igen at hykle godt igennem.

men opfordringen til at særbehandle schweitz tager jeg da gerne op. Må lige finde et par fede internet shops dernede.. Og så er schweitz da et smukt land at rejse i.

mvh
Del Link

Re: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz

msmogensen, publiceret d.10/12 19:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz
"Saudi Arabien har i mange år ført en konsekvent religionspolitik, der har forbudt ikke bare kirketårne og klokker, men også kirker. Og ikke nok med det, så har det også været forbudt for borgerne at konvertere til kristendommen, og det har været forbudt for kristne at samles til gudstjenester. Saudi Arabien er et muslimsk land, som ikke skal skæmmes af alt fra kirketårne til kristne forsamlinger.

For nogle dage siden gik Schweiz i Saudi Arabiens fodspor ved at tage det første skridt i retning af en tilsvarende konsekvent religionspolitik." Og hvordan belønnede Saudi Arabien så sin lærnemme elev: Læs hele blogindlægget http://mogensen.eftertanke.dk/2009/12/10/utak-er-verdens-l%C3%B8n/
Del Link

Re: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz

Marie, publiceret d.11/12 10:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz
Saudi Arabiens reaktion er så grotesk set i lyset af deres egne love omkring religion, at man næsten ikke kan lade være at grine. Men egentlig er det jo ikke sjovt - i hvert fald kan det ikke være særligt sjovt at være kristen i Saudi Arabien, ikke engang en bibel har man lov at eje. Det er ellers synd, at sauderne ikke har adgang til bibelen, den indeholder jo mange gode observationer. Som fx den om bjælken i ens eget øje som man ikke ser, men nok sandkornet i næstens øje. Sauderne må jo have en bjælke på størrelse med en nordamerikansk fyr i øjet - og set i det lys er det jo ikke så mærkeligt, at deres reaktion kan virke komisk.
Del Link

Re: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz

erik, publiceret d.03/01 22:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Saudi- Arabien opfordrer til boykot af Schweiz
"på vej mod middelalderen" - og det skulle komme fra Saudi Arabien......
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​