Kritik af ensidig dansk Tibet-erklæring

Afbøjning for kinesisk pres, knæfald og pragmatisk erhvervspolitik.

Det er nogle af de ord, som eksperter og kommentatorer hæfter på onsdagens erklæring til Kina om, at Danmark modsætter sig tibetansk selvstændighed og vil overveje Kinas reaktion nøje, før vi igen byder Tibets åndelige leder, Dalai Lama, indenfor.

Lektor i international politik ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen, er ikke i tvivl:

- Selvfølgelig er det en afbøjning for kinesisk pres. Kineserne har været monstersure på os, siden Lars Løkke Rasmussen mødte Dalai Lama. Og det er ikke tilfældigt, at der ikke står noget om menneskerettigheder i den erklæring, siger han med henvisning til statsministerens modtagelse af den tibetanske eksilleder i maj.

Politisk kommentator Hans Engell mener også, at der er tale om et knæfald, som skal gavne Danmarks erhvervsinteresser.

- Det her handler ikke om menneskerettigheder eller om værdier. Det er benhård pragmatisk politik fra dansk side, siger han til TV2 News.

Hans Engell understreger, at man ikke ville se en tilsvarende ensidig erklæring til noget andet land på jorden.

Og Peter Viggo Jakobsen hæfter sig ved, at afbøjningen kommer, selvom regeringen i foråret præsenterede mødet med lamaen som "privat".

- Det viser, at kineserne nu også skal bestemme, hvem statsminsteren mødes med privat. Det er normalt ikke noget, andre lande bestemmer, siger han.

Erklæringen er dog ikke nogen markant ændring af Danmarks Kina-politik, er flere eksperter enige om.

Regeringen fik onsdag aften støtte til den fra S, R og SF. Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod.