Der er foskel på mænd

Er det mig, der er noget galt med? Har jeg mistet evnen til at elske en mand? Jeg har ellers et godt liv. Godt job og god familie og mange gode venner. Jeg har mange, som jeg virkelig holder af, i særdeleshed mine søskendebørn. Alligevel har jeg et generelt problem med at slappe af og lægge mine bekymringer over til Gud.

Venlig hilsen

Ida



Kære Ida

Tak for dit brev. Vi mennesker er komplekst indrettet, og det er ikke altid let at finde enkle årsager til, at vi reagerer, som vi gør, i forskellige situationer. Men når du fortæller om dit problem med at blive forelsket i mænd – selv når du møder en god en af slagsen – og samtidig fortæller om din far med små glimt fra din opvækst, så synes vi, det lyder meget sandsynligt, at du har fået en grundlæggende tone i dig, som beskytter dig mod "mænd". Kvinders første møde med mænd er jo mødet med deres far. Det er ikke bare et kortvarigt møde. Det er en daglig relation gennem mange år. Vi præges langt mere af det, end vi aner. Hvis man som pige ikke bliver mødt med glæde og godhed, så vil det ofte slå ud i en stor længsel efter mænds accept og anerkendelse eller som en grundlæggende følelse af ikke at have værdi. For hvem er jeg, når jeg ikke er elskværdig. En tredje mulighed er, at man lægger afstand til den "type mennesker" for ikke at blive for såret.

Du har ikke erfaringer med at kunne betro dig til eller at blive godtaget, elsket og respekteret af din far, tværtimod har han været afvisende og direkte fortalt dig, at mænd bare vil misbruge dig. En far er umådelig vigtig for en lille piges selvopfattelse.

Vi har mødt mange kvinder, som har måttet kæmpe med de billeder, de har fået med sig i deres barndomshjem, og som har måttet tilkæmpe sig et nyt og mere åbent og nuanceret syn på en eventuel mand eller kæreste senere hen.

Din store udfordring er at få et langt mere differentieret forhold til mænd. Altså, at der findes vidt forskellige typer af slagsen. For ellers er det helt naturligt og automatisk at overføre gamle erfaringer på nye situationer. Det ved du sikkert også helt klart på det fornuftsmæssige plan, men din krop og dine følelser er mere "primitive" og ændrer sig kun, ved at du vover at komme tættere på en mand og får nye erfaringer.

Vi vil anbefale dig at skrive dine tanker ned om den ven, du har mødt. Tanker, som kommer, når du er alene – om jeres møde, om ham, om dig selv, om hvad din far ville have sagt om det, og hvad du ville sige til din far nu om hans holdning og ord. Du må blive klar over, hvilke tanker og hvilken angst der er på spil, for ellers er det disse ting, der bestemmer over dig og ikke omvendt.

Vi ved ikke, hvad det betyder, når du skriver, at du har forsøgt at arbejde på det, og at du gav forholdet til din ven en chance. Måske skulle du vove at fortælle din ven om det?

Altså, at du var stormende forelsket i ham, og at det pludselig gik væk igen, og at du var ked af, at det forsvandt.

Måske kunne du fortælle ham om dit forhold til din hårde far, som ikke engang havde evnen til at sige undskyld? Sagt på en anden måde: I stedet for at være optaget af, om du har en stabil og længerevarende forelskelse, inden du vover at være modig og sårbar, kunne du gøre det omvendt, altså være modig og sårbar over for en mand, som du har sympati for og passer sammen med, og så se, hvad der sker med følelserne. Du må huske på, at følelserne er programmeret i mange gamle erfaringer, og derfor er de nogle ustabile vejvisere.

De kommer lettere frem på den gode måde, når trygheden er der, og den har først en chance for at opstå, når du får nye erfaringer ved at være modig og sårbar i nye og uvante situationer.

Vi tror, det kunne være godt for dig at gå til samtaler gennem længere tid hos et vist menneske og få snakket om dine erfaringer i opvækst og ungdom og om, hvad det har gjort ved dig. Men husk, at en ændring ikke kommer af sig selv ved at snakke om tingene, men ved at vove at gøre noget andet end hidtil – at blive modig og sårbar på samme tid.

Der er ikke noget grundlæggende i vejen med dig. Du har været udsat for noget meget urimeligt og ondt. Ingen små eller unge piger fortjener en sådan behandling af deres far. Der var noget i vejen med ham. Vi tror, at du trods alt har bevaret en indre sundhed og din kærlighedsevne. Vi vil ønske for dig, at du får mod til at være sårbar over for en god mand og så se, hvad der sker.

Mange hilsener

Annette og Jørgen