Troen skaber indre ro, når alt andet er kaos

– Midt i alt det, der forandrer sig, er det troen, der står fast. Der er en masse udfordringer, man skal se i øjnene, og oplevelser, man bliver rystet af. Men grundsikkerheden og stabiliteten er der. Det gælder bare om at finde ind til den.

Det stabile fundament finder Ulrich Vogel blandt andet ved at synge salmer, som er hans foretrukne form for bøn. De kommer til ham helt af sig selv. De banker lige så stille på i hans bevidsthed, når der er brug for dem. Hvis det hele føles lidt tungt og trist, kan en salme som Carl Nielsens "Tunge, mørke natteskyer" få sognepræsten til at sætte sig ved klaveret. Andre gange, når sindsstemningen behøver et løft, kan det være B.S. Ingemanns "Fred hviler over land og by", der lyder i præstegården og hjælper til at rense sindet.

– Når man føler sig træt og modløs, har man en tendens til at lukke af og lukke sig inde. Salmerne gør, at man med sin stemme kommer ud over kanten. De lukker op igen og gør mig anderledes modtagelig. Og de forsikrer mig om, at jeg ikke står alene, forklarer Ulrich Vogel, mens han kigger forsikrende op over brillekanten og illustrerer med hænderne i et åbent favntag.

Den kristne tro overbeviser også Ulrich Vogel om, at der må være en mening med de prøvelser, han på det seneste har gået igennem. Også selvom det har været svært at få øje på meningen, mens hele tumulten stod på.

– Men jeg er sikker på, den er der. Meningen med min sag har nok været at få fokus på et område, der har ligget ubemærket hen. Hvis det derfor kan medføre, at der bliver nogle bedre forhold i Tingbjerg, har det helt klart ikke været forgæves, mener Ulrich Vogel.

Derfor glædede Ulrich Vogel sig også over gudstjenesten i Tingbjerg Kirke søndag den 25. oktober, hvor statsministeren, en lang række toppolitikere, PET-agenter og en sværm af pressefolk deltog.

– Man har set Tingbjerg som et ghettoområde, der ikke er værd at kæmpe for. Derfor synes jeg, det er rigtig flot, at der i forbindelse med min sag, som ellers ikke er lige så væsentlig som dengang i foråret, hvor der ikke kørte busser i Tingbjerg en hel måned, kommer så mange på banen og giver udtryk for, at de ikke vil finde sig i tilstandene i Tingbjerg, siger han.

Ulrich Vogel har været sygemeldt siden midten af september og deltog derfor ikke i gudstjenesten. Men han oplyser, at han vender tilbage til sit arbejde i sognet den 1. januar 2010. Og det bliver med fornyet kampgejst, at sognepræsten genoptager arbejdet, for der er ikke nogen, der skal give ham mundkurv på.

– Jeg har snart været sognepræst i Tingbjerg i 18 år og har stået for kontinuitet derude. Der har været meget fokus på de unge i den her sag. Men der er også folk derude, der er blevet slået ned eller berøvet, hvis historie ikke er blevet fortalt. Der mener jeg stadig, at jeg har en opgave foran mig, og det forventer folk af mig.

Den 48-årige sognepræst brænder for sit sogn og ikke mindst for beboerne i sognet – uanset hudfarve eller religiøst tilhørsforhold. Derfor har han og det øvrige menighedsråd en række projekter i støbeskeen til gavn for sognets beboere. De ønsker blandt andet at indsamle mad og tøj, der skal uddeles blandt sognets trængte. Og så har der i længere tid været tale om at få en integrationspræst tilknyttet sognet.

– Dermed kan vi signalere til dem, der ikke er kristne, og til dem, der er kristne, men som kommer et andet sted fra, og derfor ikke føler sig hjemme i den danske folkekirke, at vi er lydhøre over for dem. Det er vigtigt at signalere, at de også bliver hørt, mener han.

For han mener, at vi lever i en tid, hvor der er sket et skred i de grundlæggende danske værdier – folk stiller sig over loven, og de har mistet den grundlæggende opfattelse af, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Og derfor er det nu på tide at sætte ind. For det handler om at bygge bro mellem beboerne, mener Ulrich Vogel, og samle folk om fælles opgaver og dermed skabe en fælles ånd.

– Der tror jeg, vi som kirke kunne tilføje noget til Tingbjerg – baseret på socialt arbejde, siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk