Når pengene ikke rækker til Netto og Fakta

Ofte må både børn og voksne sige nej til socialt samvær med andre, fordi pengene for eksempel ikke rækker til at tage toget til venner eller pårørende i en anden by. Eller til at gå på café med skoleveninderne. På den vis er starthjælpen til skade for integrationen, mener Henning Hansen, cand.polit. ved CASA og medforfatter til rapporten.

– Det besværliggør jo deres integrationsproces, at der er en del ting, som de ikke kan deltage i, fordi de har så få penge. Det gælder både de voksne og børnene. Mange børn på starthjælp har det meget svært med, at de ikke har de samme ting som danske børn – for eksempel noget så almindeligt som en cykel. Konsekvensen er, at de enten holder sig udenfor eller bliver holdt udenfor, siger han.

Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i foråret en undersøgelse af levevilkårene for mennesker på starthjælp. De er så ringe, at det reelt "minder om gammeldags fattigdom", lød konklusionen.

– Det nærmer sig gammeldags fattigdom i den forstand, at det er tvivlsomt, om de har råd til at leve sundhedsmæssigt forsvarligt, forklarer Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.

I kroner og øre viste undersøgelsen fra Rockwool Fonden, at de allerfattigste på starthjælp er enlige med en ægtefælle uden for EU og enlige ugifte.

Deres rådighedsbeløb (i 2008-priser) er henholdsvis 2188 kroner pr. måned og 2556 kroner pr. måned – beløb, som altså skal dække alt ud over huslejen. Og det er ifølge undersøgelsen så få penge, at der ikke engang er råd til at foretage de nødvendige daglige indkøb i discountbutikker som Netto og Fakta.

– Kun hvis de finder sig en meget billig bolig – for eksempel et værelse til omkring 2000 kroner – og dropper alt andet end mad og at børste tænder, kan det lige løbe rundt. Kan de ikke finde en billigere bolig, så kan det ikke hænge sammen. For vi har i forvejen skåret alt som transport, fritidsinteresser og kommunikation væk i vores beregninger, forklarer Torben Tranæs.

Samme undersøgelse viser dog også, at starthjælpen har virket efter hensigten: Den får flygtningene hurtigere i arbejde.

Spørgsmålet er så, om den gevinst står mål med den forøgede armod hos modtagerne af starthjælpen.

– Vi er kommet langt med at kortlægge, hvad gevinsterne og omkostningerne er ved starthjælpen. Men det er op til politikerne at tage stilling til, om de mener, at der er et rimeligt forhold mellem de to ting, siger Torben Tranæs.

agger@kristeligt-dagblad.dk