Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Hver fjerde fattig er indvandrer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver fjerde fattig er indvandrer

Fattigdom et i dag et problem, der hænger sammen med etnisk herkomst. -

- colourbox.com

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Mennesker fra minoriteter er i højere grad ramt af fattigdom end etniske danskere

Engang var fattigdom et alderdomsproblem. I dag er det i høj grad blevet et fænomen, der hænger sammen med etnisk herkomst. Flere end hver fjerde fattig i Danmark i dag er således enten indvandrer fra et ikke-vestligt land eller efterkommer af indvandrere.

Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har foretaget for Kristeligt Dagblad på baggrund af Kristeligt Dagblads fattigdomsgrænse. Den definerer fattige som personer, der i mindst tre år i træk har haft en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten – svarende til under 8179 kroner pr. måned efter skat. Ifølge Kristeligt Dagblads definition tæller studerende ikke med.

I alt 43.881 børn og voksne er ifølge beregningerne ramt af fattigdom efter denne grænse. Heraf er 20,6 procent – omkring 9040 personer – indvandrere fra ikke-vestlige lande. Da denne gruppe samlet udgør 3,4 procent af befolkningen, er den altså klart overrepræsenteret i fattigdomsstatistikken.

Det samme gælder efterkommere – altså personer, der er født i Danmark af indvandrere eller flygtninge – som udgør 2,2 procent af den samlede befolkning i Danmark. Hele 8,3 procent af de fattige – svarende til cirka 3640 personer – er efterkommere.

Annonce
– Det handler først og fremmest om, at indvandrere og efterkommere ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet i samme grad som etniske danskere er. Hvis man har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, lander man ikke i fattigdomskategorien, forklarer Jan Rose Skaksen, tidligere økonomisk vismand og professor ved Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School (tidligere Handelshøjskolen i København).

Peder Pedersen, professor i velfærdsforskning ved Aarhus Universitet samt forskningsprofessor ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI, er enig. Han ser dog også en anden forklaring på indvandrere og efterkommeres overrepræsentation i fattigdomsstatistikken.

– I Danmark er børnefamilieydelsen indrettet efter en almindelig dansk familie med mor, far og to børn, mens den i for eksempel Sverige i højere grad dækker familier med mange børn. Da det ofte er indvandrerfamilier, der har mange børn, betyder det, at de i Danmark så at sige er flere om at dele indkomsten, forklarer han.

De etniske minoriteter er dog ikke alene overrepræsenterede, når det gælder fattigdom i Danmark. De er også nogle af dem, der er hårdest ramt af fattigdommen. Årsagen er den såkaldte starthjælp – en offentlig ydelse, der er lavere end kontanthjælpen og som overvejende gives til flygtninge.

I sig selv har starthjælpen, som blev indført den 1. juli 2002, ikke ført til flere fattige flygtninge, understreger Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.

– En stor del af disse mennesker lå også før starthjælpens indførelse under fattigdomsgrænsen. Men starthjælpen har betydet en større fattigdom. I kroner og øre er de her mennesker blevet fattigere, påpeger han.

En enlig person over 25 år, der er på starthjælp, modtager for eksempel 6124 kroner pr. måned før skat, mens en tilsvarende person på kontanthjælp får 9505 kroner pr. måned før skat.

Næsten hver tredje – 32,2 procent – af alle dem på starthjælp er ifølge beregningerne fra AE fattige efter avisens grænse. Til sammenligning gælder det samme 0,4 procent af folkepensionisterne.

agger@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hver fjerde fattig er indvandrer

vic, publiceret d.11/12 09:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde fattig er indvandrer
På kontanthjælp kan man overleve, på en starthjælp kan man kun vente på at dø! Hvordan vil man retfærdiggøre at kalde sig et velfærdssamfund når man lader folk leve på en sulteløn, mens nogen lever i over overflod?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock