Peder Pedersen, professor i velfærdsforskning ved Aarhus Universitet samt forskningsprofessor ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI, er enig. Han ser dog også en anden forklaring på indvandrere og efterkommeres overrepræsentation i fattigdomsstatistikken.

– I Danmark er børnefamilieydelsen indrettet efter en almindelig dansk familie med mor, far og to børn, mens den i for eksempel Sverige i højere grad dækker familier med mange børn. Da det ofte er indvandrerfamilier, der har mange børn, betyder det, at de i Danmark så at sige er flere om at dele indkomsten, forklarer han.

De etniske minoriteter er dog ikke alene overrepræsenterede, når det gælder fattigdom i Danmark. De er også nogle af dem, der er hårdest ramt af fattigdommen. Årsagen er den såkaldte starthjælp – en offentlig ydelse, der er lavere end kontanthjælpen og som overvejende gives til flygtninge.

I sig selv har starthjælpen, som blev indført den 1. juli 2002, ikke ført til flere fattige flygtninge, understreger Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.

– En stor del af disse mennesker lå også før starthjælpens indførelse under fattigdomsgrænsen. Men starthjælpen har betydet en større fattigdom. I kroner og øre er de her mennesker blevet fattigere, påpeger han.

En enlig person over 25 år, der er på starthjælp, modtager for eksempel 6124 kroner pr. måned før skat, mens en tilsvarende person på kontanthjælp får 9505 kroner pr. måned før skat.

Næsten hver tredje – 32,2 procent – af alle dem på starthjælp er ifølge beregningerne fra AE fattige efter avisens grænse. Til sammenligning gælder det samme 0,4 procent af folkepensionisterne.

agger@kristeligt-dagblad.dk