Brevet til kineserne

Kinas undertrykkelse af tibetanerne er yderst forkastelig og må fordømmes på det skarpeste. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man bedst understøtter det tibetanske folks kamp for selvstyre. Når end ikke Dalai Lama kræver tibetansk uafhængighed, er det noget af et stift stykke at forlange, at Danmark skal gøre det.

Skal man forsøge at isolere Kina internationalt? Tankegangen er helt illusorisk. Kina er verdens folkerigeste nation, og til næste år bliver landet verdens næststørste økonomi. Det internationale samfund har brug for Kina i mange forskellige sammenhænge, bl.a. i klimaspørgsmålet, som det dokumenteres i disse dage i Bella Center, og derfor har verden behov for et godt forhold til kineserne. Det samme gælder for Danmark.

Også dette har Dalai Lamas støtte. Det vil være at gå for langt at påstå, at erklæringens ordlyd er i hans ånd. Men den pragmatiske tankegang bagved er på linje med hans egen tilgang til tibetanernes frihedssag og forholdet til det kinesiske centralstyre.

Den danske regering bør drage to læresætninger af denne sag. For det første, at man må undgå igen at bringe sig i en situation, hvor der på denne lidet heldige facon skal fejes op efter en udenrigspolitisk markering. Og for det andet, at kontroverser med kineserne såvidt muligt skal henvises til EU-samarbejdet.

Jo stærkere Kina bliver politisk og økonomisk, og jo mere man fremover ønsker at markere denne styrke, jo vigtigere bliver det, at EU-landene formår at holde sammen. Det gælder både i den generelle politik over for kineserne og i de tilfælde, hvor enkelte lande udsættes for afpresning.