Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen EU-ledere åbner dør på klem for Tobinskat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-ledere åbner dør på klem for Tobinskat

Den britiske premierminister, Gordon Brown, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, på et pressemøde under EU-topmødet i Bruxelles i går. --

- Gerard Cerles/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

EU's chefer sagde i går ja til en nærmere undersøgelse af en mikroskat på finans-transaktioner

En gammel traver blev hevet ud af stalden i går, da EU's 27 stats- og regeringschefer i en topmødeerklæring bad den Internationale Valutafond, IMF, om at se nærmere på muligheden for at lægge en skat på globale finansielle transaktioner.

Mikroskatten, der ofte omtales som Tobinskatten, skal opkræve en minimal procentdel af enhver international overførsel, således at for eksempel banker og valutaspekulanter kommer til at bidrage til statskasserne, når de opererer på de internationale finansmarkeder. Oprindeligt tænkt af sin ophavsmand, James Tobin, som en måde at samle penge ind til u-landsbistand på diskuteres den nu som et seriøst instrument til både at spæde til kasserne med midler til for eksempel at finansiere klimaudfordringerne og som en metode til at få banker til at handle mere ansvarligt.

– Personligt synes jeg, at det giver god mening, at den sektor, som har skabt så mange problemer for vores økonomier, og hvis fejl vores skatteborgere nu betaler for, også giver sit bidrag til den overordnede økonomi, sagde EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso efter mødet.

Det er især den britiske premierminister, Gordon Brown, der har presset på for at sælge idéen til verdenssamfundet, blandt andet støttet af den franske præsident, Nicolas Sarkozy.

Annonce
– Vi har brug for et bedre forhold mellem bankerne og de folk, som de tjener, sagde Brown, der dog understregede, at en sådan skat kun kan føres ud i livet, hvis der er opbakning til idéen på verdensplan.

– Globale skatter vil ikke komme på tale med mindre alle globale finansielle centre kan stå bag dem. Men jeg tror, at der er en voksende støtte til det, sagde han og påpegede, at "rigtig mange lande" lige nu var i gang med at undersøge mulighederne.

Dog har USA's finans- minister Timothy Geithner for nylig afvist idéen.

Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet opfordrede straks EU-landene til at føre planerne ud i praksis og gå enegang, hvis det ikke lykkes at få andre med.

– Enhver tidszone og ethvert valutaområde kan selv indføre sådan en skat, lød det fra den tyske grønne europa-parlamentariker Sven Giegold.

Nicolas Sarkozy og Gordon Brown brugte også mødet på at diskutere de to landes planer om en engangsskat på bankdirektørers bonusser, som de begge har tænkt sig at lægge på de ekstrachecks, som måtte tilfalde bosserne i år. Begge påtænker at lade bankerne betale 50 procent ekstra i skat på alle bonusser over 200.000 kroner.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​