Folkekirkens mellemkirkelige Råd melder nu folkekirken ind i Porvoo-fællesskabet. Sådan lød budskabet i en pressemeddelelse, der i går formiddag tikkede ind på avisens redaktion. Budskabet kom som et lyn fra en klar himmel og er meget overraskende for de fleste, for siden folkekirkens nej til Poorvo-aftalen for 14 år siden har der været offentlig stilhed i denne debat.

I udgangspunktet skal denne beslutning om tilslutning hilses velkommen. At den danske folkekirke nu endelig vil være med i et gensidigt anerkendende fællesskab med de øvrige lutherske kirker i Norden og de anglikanske kirker er meget glædeligt i en tid og en verden, hvor individualisme og sekularisering overalt på jorden truer kristne kirkers eksistens og fremtid.

Splittelse har været kendt i kristendommen siden apostlenes tid, først med en deling af den ortodokse og den katolske kirke og siden med Reformationen, der blev grundlaget for de protestantiske kirkers opståen. Denne uenighed blandt kristne kan man sagtens forstå og forklare historisk, men det rokker ikke ved den kendsgerning, at disse dybe splittelser i den kristne verden altid har svækket kristendommens troværdighed.

I alt for mange år har der ikke mindst i Danmark været et meget stærkere fokus på alt det, der skiller kristne kirkesamfund fra hinanden, snarere end det, der forener dem alle, nemlig troen på Jesus som Kristus og frelser. Der er også stadig store uløste teologiske problemer og uenigheder i forhold til både den katolske og den ortodokse kirke, men i forhold til de lutherske og anglikanske kirker er uenighederne ikke større end dem, der allerede accepteres internt i den såkaldte rummelige folkekirke.

Desværre er det ikke helt muligt at undgå lidt malurt i det berømte bæger. I pressemeddelsen citeres Det mellemkirkelige Råds formand, Paul Verner Skærved, for at sige, at folkekirken med sin indtræden kan bidage med en "demokratisk kultur og struktur". Men den demokratiske proces forud for folkekirkens tilslutning til Porvoo glimrer her ved sit totale fravær.

I 1995 blev det et nej efter en lang kirkelig debat med høringssvar fra flere hundrede menighedsråd. Af et notat fra mødet i onsdags, hvor beslutningen blev taget, kan man se, at rådet har diskuteret fire forskellige strategier for, hvordan man kunne "sælge" denne beslutning i folkekirken, så den ikke kommer som "en overraskelse" for nogen. Men alle fire strategier er droppet til fordel for et diktat, der i form af pressemeddelelsen i dag erklærer, at folkekirken nu meldes ind i Porvoo fællesskabet. På den måde slipper man for ævl og kævl, men demokratisk er det ikke.