Danmark har siden 1970 haft en kompliceret offentlighedslovgivning, som giver borgerne og medierne en delvis indsigt i den offentlige sektors dokumenter. Det har givet os bedre muligheder for at følge med i offentlige anliggender, for at deltage i den offentlige debat på et kvalificeret grundlag og for at kontrollere, om politikere og embedsmænd bruger vores penge lovligt og fornuftigt. Men offentlighedslovens indviklede udformning har gjort det svært for selv trænede journalister at bruge den. Samtidig har den ofte irriteret embedsmænd.

Loven skal ændres nu. Blandt andet fordi it-udviklingen har forældet den nugældende lov fra 1985. En kommission, som har haft Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen, som formand, har afgivet en tung betænkning på omkring 1100 sider. Den munder ud i et lovforslag, som ombudsmanden selv kalder kompliceret. Det giver måske mere bureaukrati. Det vil sandsynligvis give et stort antal klagesager hos ombudsmanden, hvis det gennemføres. Det er ikke formålet. Et af lovens formål er at styrke vor deltagelse i demokratiet.

Der foreslås forbedringer af offentlighedens muligheder for indsigt. Men der er også nye begrænsninger. Man mener, at lukkethed er nødvendig for at beskytte beslutningsprocesserne og de embedsmænd, som arbejder tæt sammen med politikere.

Et enkelt forslag rører ved noget fundamentalt i vores demokrati: offentligheden i Folketingets arbejde. Det mindst tænkelige flertal i kommissionen anbefaler, at "informationsudveksling" mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag og "anden tilsvarende politisk proces" lukkes for offentligt indseende.