Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Psykisk syge stofmisbrugere kan hjælpes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykisk syge stofmisbrugere kan hjælpes

Århus Kommune har haft succes med en behandlingsmodel til psykisk syge, der kæmper med et stofmisbrug. -

- colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

På Århus Amts Misbrugscenter er skabt en behandling, der tager sig af både stoffer og psykisk sygdom

Det var repræsentanter fra den absolut tungeste patientgruppe, der dukkede op til behandlingstart på Århus Amts Misbrugscenter for godt tre år siden. Erfarne misbrugere, der i en årrække havde forsøgt sig med forskellige former for nedtrapning uden held, og hvoraf omkring halvdelen havde været forbi en psykiatrisk afdeling mere end en gang uden dog af den grund at modtage nogen egentlig behandling.

Der var således ikke megen grund til at tro, at forsøget i Århus ville gøre den store forskel. Men nu – tre år efter – viser det sig, at det var netop det, det gjorde.

Af en stikprøve fremgår det, at næsten halvdelen af misbrugerne var stoffri et år efter, de startede i behandling, mens 37 procent havde reduceret deres misbrug væsentligt. Næsten alle oplevede, at deres livskvalitet var forbedret.

– Vi må understrege, at stikprøven kun gælder en tredjedel af de i alt 150 patienter, der var i behandling i 2007. Vi har nu set godt 500, og har altså endnu ikke et endeligt resultat. Men uanset hvad, så overgår de foreløbige tal langt vores forventninger, vi havde simpelthen ikke regnet med at se så store fremskridt hos så belastet en gruppe, lyder det fra psykiater Henning Laugesen, der står i spidsen for projektet.

Annonce
Han er ikke i tvivl om, hvad der har gjort forskellen. I Danmark er behandlingen af misbrug og psykiske lidelser traditionelt skarpt opdelt. De psykisk syge stofmisbrugere går derfor ofte forgæves, når de søger hjælp, fordi de hverken passer i misbrugsbehandling eller i psykiatrien. Men i Århus Amts Misbrugscenter har man valgt at integrere behandlingen. Alle patienter gennemgår indledningsvis en tilbundsgående psykiatrisk udredning. Den viste, at 85 procent havde psykiske problemer, der kunne afhjælpes med behandling. Heriblandt maniodepressiv lidelse, depression og angst samt hele 37 procent med ubehandlet ADHD.

– Det er tankevækkende, at langt hovedparten af de mennesker på et tidligere tidspunkt havde søgt hjælp i psykiatrien, men ikke fået den. Kun et fåtal havde modtaget et tilbud, der så senere løb ud i sandet, men langt de fleste blev afvist eller fik bare ikke tilbudt hjælp. I mange tilfælde fordi de havde et stofmisbrug, siger Henning Laugesen.

De personer, der havde brug for det, kom i gang med medicinsk behandling, og samtidig blev der indledt et samarbejde mellem psykiateren, der havde stillet diagnosen, og den pågældende persons misbrugsbehandler. Alle tre parter sidder med ved bordet, når det fremtidige behandlingsforløb planlægges, og psykiateren klæder misbrugsekspert og misbruger på til bedst muligt at målrette forløbet mod behandlingen af de psykiske problemer. De efterfølgende terapisamtaler kommer således ikke udelukkende til at fokusere på misbruget og stofferne, men også på den psykiske lidelse.

– Jeg tror ikke, at man med succes kan behandle den her gruppe på anden vis. Vi bliver nødt til at se på de bagvedliggende psykiske årsager til misbruget, før vi overhovedet kan gøre os håb om varig stoffrihed. Det er derfor, det er så vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt, siger Henning Laugesen og henviser til, at misbruget ofte opstår som en form for selvmedicinering.

– Der er desværre en tendens til, at man ser misbruget som en forhindring for behandling. Man tænker, at stofferne skal være ude af billedet, før behandlingen kan sættes ind, men det er nok snarere den anden vej. En integreret indsats er altså helt afgørende for at hjælpe de mennesker, siger han.

I Århus Kommune afventer man de endelige resultater fra Misbrugscentret, men allerede nu er der en positiv stemning for at gøre forsøget permanent og etablere et egentligt tilbud om integreret psykiatriskbehandling til kommunens stofafhængige.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​