Da den kinesiske udenrigsminister, Yang Jiechi, tidligere på året med knyttet næve betegnede Tibet som Kinas "kerne-interesse", varslede han en ny og skærpet kurs i forhold til omverden. Udtalelsen kom efter sidste års tibetanske opstand, der var den værste i årtier, og rystede den kinesiske ledelse. Indadtil reagerede Kina med at slå hårdt ned på alt og alle. Tusinder blev fængslet, og de første er dømt og henrettet. Store dele af Tibet og tilstødende områder har siden været lukket land for udenlandske besøgende.

Udadtil har Kina fulgt samme kurs, der går ud på at isolere den tibetanske eksilleder, Dalai Lama, under devisen: De, der ikke makker ret, skal straffes. Yang Jiechi advarede således i skarpe vendinger omverden imod at modtage Dalai Lama. Selve forholdet til Kina afhang af dette, fastslog han.

Danmark blev få måneder senere prøveklud, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødte Dalai Lama under dennes besøg i maj. Derefter blev Danmark lagt på is, og alle officielle besøg og erhvervsdelegationer afvist eller aflyst.

Sagen er nu kulmineret med den danske Tibet-erklæring, hvori regeringen på skrift anerkender, at Tibet er en del af Kina, og lover, at Danmark vil modsætte sig tibetansk selvstændighed. Danmark vil også fremover "nøje overveje" Kinas reaktion, før man igen byder Dalai Lama velkommen. Med erklæringen fra Folketingets Udenrigspolitiske Nævn ventes forholdet igen at blive normalt. 1-0 til Kina.

For selvom den danske regering bedyrer, at politikken over for Tibet er uændret, er det svært at se det som andet end en sejr for Kinas strammere kurs. Og endnu en af slagsen, kan man tilføje.