Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Demokratiet og demo'erne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demokratiet og demo’erne

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Problematiske metoder i kampen mod "klimalømler"

Det var helt nostalgisk at se weekendens større og mindre demonstrationer i København for et bedre klima. "Demo'erne" gav mindelser om storhedstiden i 1960'erne og 1970'erne, da temaet typisk var atomkrigen, Vietnamkrigen eller krigen mod den til enhver tid siddende regering. Endnu længere tilbage har demonstrationer været en naturlig del af kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår, for ligestilling, ja, for selve demokratiet. Som bekendt fik Danmark sin første Grundlov efter en fredelig demonstration i hovedstaden.

Retten til at demonstrere er en integreret del af den højt besungne ytringsfrihed. I den sammenhæng var den folkelige klimademonstration lørdag eftermiddag forbilledlig. Fredelig, fantasifuld og skarpe budskaber til beslutningstagerne i Bella Center. Man kan dog i en parentes indvende, at demonstrationer altid vil have en farisæisk efterklang. I et vist omfang skyder de demonstrerende jo ansvaret fra sig. Det er altid de andre, der skal gøre noget: Regeringerne, statslederne eller virksomhederne. Hvor sandheden, i det mindste i klimadebatten, er, at hver enkelt borger har kolossale muligheder for at gøre noget på egen hånd. Isolere, spare på energien, flyve mindre, sælge bilen, købe mindre oksekød og så videre.

Alligevel må vi principielt forsvare retten til at forsamles og ytre sig frit, uanset at retten kan misbruges. Det er så ærgerligt, at nogle få hundrede ballademagere, nu kaldet "klimalømler", skal have lov at ødelægge festen for det meget store flertal, som godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Men sådan er det hver eneste gang, der holdes et stort, internationalt møde. Så tropper det omrejsende, globale cirkus af unge urostiftere op for at sætte brand i gaden, I den forbindelse er det fuldstændigt underordnet, hvad temaet for mødet er.

Annonce
Stenkast mod politibetjente eller groft hærværk kan aldrig blive acceptable midler i et demokrati. Men hvad stiller demokratiet op, når det alligevel udfordres med de metoder, som det skete i weekenden? Det danske politis svar var at tilbageholde næsten 1000 demonstranter "administrativt" i helt op til 12 timer, som den seneste stramning af loven, lømmelpakken, har åbnet mulighed for. I skrivende stund sikrede den resolutte indgriben, at urolighederne blev holdt nede, men prisen synes at have været høj. Mange af de tilbageholdte har næppe haft den ringeste plan om at optræde kriminelt, men de er alligevel røget med i politiets store garn. Det er retssikkerhedsmæssigt dybt problematisk. Der bør ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved, at Danmark er et åbent og velfungerende demokrati.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Demokratiet og demo'erne

Jens Christian Wurms Andersen, publiceret d.14/12 12:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokratiet og demo'erne
Lederens parentetiske bemærkning om, at demonstrationer altid vil have en farisæisk efterklang er mildest talt ugennemtænkt. Mon USA havde fået en sort præsident, hvis den enkelt afroamerikaner havde kæmpet for sin frihed ved at yde en indsats hjemme i baghaven. Det tror vist de færreste på. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de store borgerrettigheds demonstrationer i tresserne og Luther Kings helt enestående taler ændrede historiens gang. Der var ikke meget farisæer over Luther King. Tværtimod! Med stort personligt mod brød han alle normer og talte magthaverne imod.

Jeg kunne også sagtens forestille mig, at det bliver fremsynede menneskers demonstration af vilje og handlekraft, der skaber den begejstring og det håb, der skal til for at løse i hvert fald en del af klimaproblemet. Der er ikke meget begejstring over de politiske forhandlinger, der mest ligner et økonomisk noget for noget spil. Den slags forhandlinger nok også nødvendige, men de giver næppe inspiration til ret mange almindelige mennesker.

Når 100.000 mennesker samles vil der altid være risiko for, at nogen opfører sig idiotisk. Men det kan ikke begrunde, at retten til at demonstrere begrænses. Der er risiko ved alting, også ved at trække vejret, men risikoen er meget større, hvis man lader være. Og ovenstående eksempel viser med stor tydelighed, at demonstrationen i hvert fald i nogle tilfælde er demokratiets åndedræt.
Del Link

Re: Demokratiet og demo'erne

Jørgen Christensen, publiceret d.15/12 12:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokratiet og demo'erne
Jeg spekulerer på, om det ikke er indbygget i demokratiet, sådan som det er indrettet, at der følger vold med i demonstrationer.

Politikerne går jo selv forrest, når man opbygger en massiv følelsesudnyttende stemning, hvad enten det går ud på at deltage i en ulovlig angrebskrig, se igennem fingre med tortur og bortførsler, eller som med klimaproblemer, tenderer til at påstå kun en bestemt, hård vej er mulig (eller bør være det).

Så volden fra demonstranternes side er vel i deres øjne en simpel nødvendighed for at bremse eller starte noget nyt. I dette tilfælde vel netop at gå den hårde vej.

Desværre synes det at være undgået deres overvejelser, at man får en tilsvarende reaktion. Ganske store råderum og magtmidler til myndighederne dukker op i samfundet. En ubehagelig hadsk tone, og et muligvis utilsigtet samfundsansigt med krav om underkastelse. Ikke ansigtet med retfærdighed, men et med machiavelliansk brutalitet.

Sådan går det, når man ikke henvender sig til den voksne og udviklede del af personligheden. Denne evne hos mennesket visner bort til plage for alle. Tilbage bliver retshaveriske, smålurvede, kortsynede personer. Helt i lommen på magthaverne.

Og jeg tror egentlig ikke, at de voldelige demonstranter overhovedet ønsker den konsekvens, og måske vil sige, at de bare gør det nødvendige i sammenhængen. Men at nægte at se på de videre konsekvenser af ens handlinger er jo ironisk nok netop også en følge af at samfundet selv skaber mindre udviklede personer. Altså de aspekter af personligheden, man henvender sig til. Frygt og sentimentalitet. Reptilhjernen og pattedyrsniveauet. En ond cirkel. (Og i den sammenhæng er de korte valgperioder en ond ting. Krumtappen bliver 4 år, hvor samfund historisk kræver 30 år.)
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​