Min far var arasteret af gestabo, og min mor måtte gå ud og tage arbejde hvor hun kunne,jeg selv måtte tage mig af mine 6 søskene, jeg var kun ´11år gammel, og min yngste var
kun en baby, som jeg selv måtte tage mig af, også måtte jeg hjælpe min mor da hun fødte, mor blev i sengen et par dage, så måtte hun ud på arbejde igen, tyskerne havde taget alt hvad de kunne bruge. Jeg måtte give nim lille søster navlebind på, og give henne mad med ske, alså milk.Vi var meget fattige, og det hhar fulgt mig det meste af mit liv, min mand døde få uger efter,min søn blev født, da stod jeg alene med to små børn, men jeg klarede mig, og i dag har jeg kun en lille pension,forde jeg var bodsiende i england da min man døde, og har ikke boet her i danmark, og ikke arbejde here i 40 år, så jeg ved hvad fattigdom er,hilsen Ruth G.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Læsernes egne fortællinger om fattigdom til din ven.
Læsernes egne fortællinger om fattigdom
Kristeligt Dagblad har modtaget mange spændende beretninger om fattigdom fra læserne. -
- stock.xchng
Kristeligt Dagblad har bedt læserne om at fortælle om oplevelser med fattigdom. Her bringer vi uddrag fra nogle af de indsendte bidrag
Fattigdom for 100 år siden
Min far blev født i juli måned sommeren 1905, mens Sønderjylland var under tysk herredømme fra 1864 til 1920. Min farfar blev syg i julen 1904 af difteritis og døde lige før nytår. Det var syv måneder, før min far blev født, så det var en svær tid for farmor, der blev alene om at forsørge seks børn.
Der var ingen hjælp fra det offentlige dengang. For at forsørge børnene måtte min farmor tage ud på gårdene for at tjene til føden. Hun var med, når der skulle vaskes storvask, slagtes, gøres hovedrent, eller når der manglede hjælp til andet arbejde. Sommetider vaskede hun storvask på tre gårde på én dag. Imens måtte de største søskende passe min far og give ham mad. Sommetider havde de kun gulerødder, som de var nødt til at tygge i småstykker selv, før de puttede dem i munden på lillebroderen. Engang var han ved at blive kvalt af den kost.
Da far var omkring seks år, oplevede de en meget fattig jul. Sommetider fik farmor lidt slagtemad med hjem fra gårdene, selvom hun ofte arbejdede for tyske gårdejere. Men hun havde ikke været så rask det år og havde ikke kunnet arbejde ret meget, så derfor var der ikke penge til indkøb af mad til jul. Børnene glædede sig til juleaften, som alle børn gør, men der var ikke rigtig gang i juleforberedelser i køkkenet. Min farmor havde i sit barndomshjem lært bønnes vej, og hun samlede alle børnene om sig i stuen, hvor de knælede ned og bad Gud om hjælp.
Annonce
Et stykke tid efter kiggede et af børnene ud ad vinduet og opdagede, at en mand med rygsæk på var på vej over marken i mørkningen, og han havde tillige en stor kurv på hver arm. Det var en søn fra en af gårdene, som farmor sommetider arbejdede på. De blev alle overraskede, da der kort tid efter blev banket på deres dør, for de plejede ikke at få besøg derfra. Men konen på gården havde fået den tanke, at der vist ikke var meget mad i huset hos Dorthea, da hun havde været syg. Derfor havde hun pakket et par kurve og en rygsæk med julemad, og hun havde sendt sønnen af sted med besked om at gå til det lille hus, hvor Dorthea boede med de 6 børn. Han havde mange gode sager i kurvene.
Min far blev født i juli måned sommeren 1905, mens Sønderjylland var under tysk herredømme fra 1864 til 1920. Min farfar blev syg i julen 1904 af difteritis og døde lige før nytår. Det var syv måneder, før min far blev født, så det var en svær tid for farmor, der blev alene om at forsørge seks børn.
Der var ingen hjælp fra det offentlige dengang. For at forsørge børnene måtte min farmor tage ud på gårdene for at tjene til føden. Hun var med, når der skulle vaskes storvask, slagtes, gøres hovedrent, eller når der manglede hjælp til andet arbejde. Sommetider vaskede hun storvask på tre gårde på én dag. Imens måtte de største søskende passe min far og give ham mad. Sommetider havde de kun gulerødder, som de var nødt til at tygge i småstykker selv, før de puttede dem i munden på lillebroderen. Engang var han ved at blive kvalt af den kost.
Da far var omkring seks år, oplevede de en meget fattig jul. Sommetider fik farmor lidt slagtemad med hjem fra gårdene, selvom hun ofte arbejdede for tyske gårdejere. Men hun havde ikke været så rask det år og havde ikke kunnet arbejde ret meget, så derfor var der ikke penge til indkøb af mad til jul. Børnene glædede sig til juleaften, som alle børn gør, men der var ikke rigtig gang i juleforberedelser i køkkenet. Min farmor havde i sit barndomshjem lært bønnes vej, og hun samlede alle børnene om sig i stuen, hvor de knælede ned og bad Gud om hjælp.
Da han viste min farmor kurvenes indhold, satte hun sig helt stille på stolen og græd og takkede Gud for bønhørelsen. Efter udpakningen af de gode sager sagde drengen: Ja, Dorthea, det er ikke det hele endnu, jeg har også lidt i rygsækken, og så lukkede han op for den, og ud tog han en hel tilberedt pattegris. Ja, det er ikke en af vore store grise, men den er stegt, så den er lige parat til at stikke gaflerne i. Der blev glæde i det lille hjem, og julestemningen indfandt sig.
Fattigdom i 1950'erne
Denne beretnig handler om min egen barndom. Jeg voksede op i halvtredserne på Lolland som den ældste af tre børn. Vores forældre var, hvad man dengang kaldte landarbejdere, det vil sige, at der var arbejde, når der skulle hakkes roer omkring maj og juni, høstes omkring juli, og når roerne skulle trækkes op med håndkraft mellem oktober og december. Når vi børn kom i skolealdern, var det almindeligt, at vi deltog i markarbejdet efter evne.
Min far var i fagforening, og jeg husker en uge hvor han fik udbetalt 95 kroner i understøttelse. Det var cirka det halve af året, vi klarede os for det beløb pr. uge. Om sommeren skete det, at far var ude at slå vejgræs for kommunen, og om vinteren kom han af og til ud at skovle sne. Det var dengang, der var forskel på sommer og vinter. Vi boede i et gammelt, utæt tofamiliershus. Opvarmningen var en kakkelovn, der stod i stuen, og da der ikke var råd til at fyre over, det vil sige fylde kakkelovnen op med koks eller kul om aftenen og så skrue spjældet til, var vinduerne altid bundfrosne om morgenen.
En dag hvor min bror og jeg var ude at lege i sneen, kaldte mor os ind til varm kakao og syltetøjsmadder, hvad vi var meget forundrede over. Det viste sig så også, at det var, for at de andre børn ikke skulle vide, hvor fattige vi var. Kakaoen var the, og syltetøjsmadderne var tørt rugbrød, som vi dyppede i theen og dryssede et meget tyndt lag sukker på. Men jeg kan ikke huske, at vi nogensinde gik sultne i seng.
Vores tøj var selvfølgelig aflagt tøj fra bøndernes unger, men mutter syede det altid om, så ingen kunne genkende det og drille os med, at det var ders tøj. Men julen blev altid jul. Sct. Georgs Gilde-spejderne kom hver jul med en julekurv, hvor der var alt til julen hørende og gaver til os børn. Og så var der fyrværkeri, som vi kunne bruge nytårsaften.
Fattigdom i 1980'erne
Året er 1982. Stedet er Danmark. Nærmere betegnet en mindre by i Jylland. Famile på fem. To voksne, tre børn og en hund! Mine forældre havde en drøm om villa, volvo og vovhund. Min far var selvstændig erhvervsdrivende. Min mor arbejdede på fabrik. Med hjertet fuld af drømme og måske en lidt for optimistisk tiltro til egne evner, købte de et gammelt hus. Her skulle vi bo!
Min far, der ikke var i en fagforening, var udsat for en ulykke og havde svært ved at tjene pengene hjem. Min mor var begyndt at drikke. Og vi fem levede i en ruin af et hus. Uden penge. Der var ingen indlagt varme. I et af rummene nedenunder stod en gammel kakkelovn, der osede noget så forfærdeligt – men vi forsøgte at holde den i gang, når vi havde brænde. Vandvarmeren var lille. Der var ikke varmt vand nok til et helt bad, så vi tog en tur under den kolde – eller varmede vand på kedlen og fyldte den lille håndvask med varmt vand fra kedlen og koldt vand fra hanen. Ikke nemt at få sæbe ud af håret på den måde.
Vinduerne var tynde og huset dårligt isoleret. Når der var is på ruderne indvendigt, sov vi ofte i samme seng. Alle tre søskende. Sommetider hele familien. Plus hund! Der var stort set ikke noget køkken og huset havde alle regnbuens farver på de indvendige vægge. Flere farver i samme rum og synligt tapet i flere lag og mønstre. At bo i sådan et hus i et lille, ellers velhavende, samfund medfører skam. Der var ingen børnefødselsdage i det miljø. Og vi tog ikke venner med hjem. Året efter skulle jeg konfirmeres. Jeg var rædselsslagen for, at nogen skulle komme uanmeldt forbi i dagens anledning. Jeg følte skyld over, at mine forældre skulle skaffe de penge, som jeg var smertefuld bevidst om ikke hang ude på træerne, men man aflyser vel ikke en konfirmation? Det var en glædens og en sorgens dag.
Fattigdom 1998-2008
Jeg har aldrig sultet. Jeg har altid haft et sted at bo, og jeg har heller aldrig manglet tøj, men man kan godt føle sig fattig alligevel.
I april 1990 blev jeg fyret efter mange år i samme virksomhed. Der manglede ordrer, og derfor ville man klare sig med færre ansatte.
Ledigheden var høj og jeg havde måske ikke lige de rigtige kompetencer.
I maj 1998 var det slut med at få dagpenge. Både mens jeg havde arbejdede, og mens jeg fik dagpenge, var jeg meget aktiv med frivilligt arbejde – primært indenfor spejderbevægelsen. Der var også tid og penge til kulturoplevelser og en lille ferietur en gang imellem.
Da dagpengene ophørte var jeg henvist til at leve af min opsparing. Jeg skar ned på næsten alt "unødvendigt". Det var fritidsinteresserne, kulturoplevelserne og samvær med gode venner. Det er trist at miste gode, gamle venner, men for mig var det også positivt. Når man kun har meget få venner, der inviterer, så er der kun få udgifter til gaver, taxi hjem og festtøj. Desuden slipper man selv for udgifter til mad til gæster. Efter nogle år var det kun familiefester, der krævede, at jeg købte andet en billigt hverdagstøj.
I årevis har jeg klaret mig uden TV, mobiltelefon og fastnet. Jeg telefonerer højst en gang om ugen. Mine transportudgifter kan klares for 125 kroner om måneden, hvis jeg ikke er i aktivering, som kræver transport. Jeg har heldigvis hverken børn eller børnebørn, så der er ingen udgifter til gaver og transport.
Efter en årrække med lav aktivitet, begyndte jeg at opleve mig selv som en slags tilskuer til livet. Familiesammenkomster ændrede karakter fra noget sjovt til noget, som bare skulle overstås. Når familien var samlet, blev der snakket om fritidsoplevelser, ferier og indkøb til hus eller bil. Jeg oplevede ikke noget, så jeg lærte at tie stille og lytte i stedet. I mange år undgik jeg at færdes på gaden om eftermiddagen og om lørdagen. Jeg ville ikke møde gamle bekendte. Jeg var blevet et gråt og kedeligt menneske.
I dag snakker man rigtig meget om, hvor vigtigt det er at have et netværk, men hvis et netværk skal vedligeholdes, så kræver det altså nogle penge til samvær. Jeg forstår godt de mennesker, som vælger familien fra, fordi de selv er blevet fattige og marginaliserede.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
Satiretegner søges til Kristeligt Dagblad
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Lidt mere om Lars Levi... |
Claus
2 timer siden |
| 9 | This is islam! |
Allan Hansen
3 timer siden |
| 2 |
ringning eller ej |
PHA
4 timer siden |
| 3 |
Idylisering og fordomme... |
OplystEur...
4 timer siden |
| 35 |
De fordømte Valentinianere |
Keld Jensen
4 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
