Sådan tilsidesætter man den folkelige modstand

DET VIRKER, som om kirkens topfolk har brændt sig på klima og klokkedebat, hvor det endte med sørgelige nederlag for anbefalingen af den politiserende linje i den danske folkekirke, og nu vil man derfor afskære enhver demokratisk debat i sagen om Porvoo-erklæringen – alle biskopper har stemt for denne "hemmelige" fremgangsmåde, men hvorfor?

Vil de vise deres magt til at holde teologiske diskussioner væk fra menighedsråd? Det var jo ikke på grund af manglende folkeligt engagement, at Porvoo-sagen faldt sidst i 1995.

Vedtagelsen af Porvoo blev, som Jakob Holm skrev i Kristeligt Dagblads lederartikel den 12. december, sneget igennem med det bevidste formål at undgå debat. Det er en skandale, fordi man derved kaster vrag på de hundreder af menighedsråd og de tidligere biskopper, der forkastede medlemskabet efter en lang og bred debat i 1995.

Derfor kommer alle ønsker om, at det almindelige kirkefolk tager mere del i den teologiske debat, også til at lyde hule. Man ønsker åbenbart selv at tage beslutningerne, også når man kunne få menighedsråd engageret i en teologisk debat for en gangs skyld.

Hvad der ville have været en enestående pædagogisk mulighed for præsterne til på relevant vis at tale om, hvad der kendetegner en evangelisk-luthersk kirke og dermed et kirkefællesskab, fremstår nu som et topstyret og uformidlet diktat.

Dette er måske den første prøvekørsel af den virkelighed, der ville overgå de almindelige gudstjenestefejrende menigheder i Danmark, hvis adskillelse af stat og kirke blev tvunget igennem.