Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er meget skuffet over sine europæiske kolleger
Midt i den ophedede strid mellem rige og fattige lande om, hvem der skal betale den store klimaregning, langer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) nu hårdt ud efter sine europæiske kolleger.
EU-landene svigter deres egen målsætning om at give 0,7 procent i u-landsbistand senest i 2015, mener hun.
Målet om 0,7 procent blev sat på et rådsmøde i EU i maj 2005, men især de store lande lever slet ikke op til målene.
- Jeg er meget skuffet over mine kolleger, når det handler om at levere resultater i forhold til aftalen fra 2005, siger Ulla Tørnæs.
Hun var i går vært for et møde med ministerkolleger fra Sverige, Ghana, Lesotho samt EU's afgående kommissær for udvikling, Karel De Gucht.
- Jeg bad for et år siden EU-kommissionen om at lave en status for, hvordan det går med at øge u-landsbistanden. Og jeg foreslog, at vi skulle have en tilsvarende opgørelse hvert andet år.
Så jeg har en stor interesse i, at mine kolleger i EU lever op til målsætningerne, som vi gør i Danmark, og giver mindst 0,7 procent af BNP, sagde Ulla Tørnæs.
Hun fremhævede, at den ekstra milliard kroner, Danmark vil yde i klimahjælp, er "nye penge", selvom det er omdiskuteret.
Ministeren vil ikke sætte navn på, hvilke lande der er skurkene i EU, men det vil international chef hos Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach. Han deler nemlig Ulla Tørnæs' skuffelse.
– Det er især de store lande som Tyskland, Storbritannien og Italien. Italien er den største synder, for landet har ligefrem skåret sin u-landsbistand ned, siger Christian Friis Bach.
Efter den køreplan, EU-landene aftalte i 2005, er landene nu cirka 100 milliarder kroner bagud med sin u-landsbistand, anslår han. Til sammenligning gav EU i fredags løfte om klimabistand på 18 milliarder kroner næste år til de fattigste lande.
- EU er med andre ord 82 milliarder kroner bagud i forhold til sin egen målsætning. Det er rigtig, rigtig langt bagud, siger Christian Friis Bach.
Tallene viser, at kun Sverige, Danmark, Holland og Luxembourg gav 0,7 procent eller mere af sit bruttonationalprodukt i u-landsbistand i 2008. I gennemsnit gav EU 0,47 procent.
Et af de store debatemner ved klimatopmødet er, om de rige lande vil give ekstra penge til klimaformål, eller om de i virkeligheden bare tager pengene fra den generelle udviklingsbistand, de i forvejen giver eller har forpligtet sig til at give.
Fra Ghanas miljøminister, Shirley Ayittey, var beskeden klar. Støtten til udviklingslande handler om lighed mellem mennesker, ja, i sidste ende om menneskerettigheder. Klimaproblemet kender ikke til landegrænser, og derfor kan de rige lande ikke længere bare lade stå til.
- De rige må ændre deres livsstil, sagde hun.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk