Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Beskedent afrikansk krav skaber intern splid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskedent afrikansk krav skaber intern splid

Etiopiens premierminister Meles Zenawi taler på en pressekonference i Bella Centret i København d. 16 december 2009.-

- HENNING BAGGER/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Den afrikanske topforhandler, Etiopiens premierminister Meles Zenawi, vakte i går opsigt ved at præsentere et yderst beskedent forslag til klimastøtte fra de rige til de fattige lande

Klimatopmødet i København skulle have været gennembruddet for et enigt Afrika, der for første gang forhandlede i fællesskab og talte med en stemme over for resten af verden. Men den afrikanske gruppes topforhandler, den etiopiske premierminister Meles Zenawi, var ikke nået til ende i sin officielle tale til topmødets deltagere, før der var revner i enigheden.

– Det er ikke det, der er aftalt i den afrikanske gruppe, lød kommentarerne fra en række afrikanske delegerede i Bella Center, som ikke måtte udtale sig officielt, men dårligt kunne skjule deres mishag med Zenawis udspil.

Til dyb undren for delegerede fra andre afrikanske lande bad Zenawi om nogle beløb i klimastøtte til hele gruppen af u-lande, der ligger langt under, hvad Afrika tidligere har nævnt, og hvad der skønnes nødvendigt for, at de fattigste lande skal have en chance for at overleve klimaforandringerne. Zenawi foreslog, at de rige lande fra 2010 til 2013 årligt giver u-landene 50 milliarder kroner i støtte. Derefter øges beløbet gradvist og ligger på 250 milliarder kroner årligt fra 2015 til 2020. Efter 2020 skal der gives 500 milliarder kroner årligt.

Annonce
Beløbene er en brøkdel af, hvad en række miljø- og udviklingsorganisationer har regnet sig frem til som nødvendigt, hvis u-landene skal have råd til både at tilpasse sig klimaændringerne og investere i moderne, energivenlig teknologi, som kan forhindre, at kontinentet på sigt kommer til at forurene lige så meget, som de industrialiserede lande har gjort hidtil. Britiske Oxfam mener, at der er brug for mindst 1000 milliarder kroner årligt fra 2020. Verdensnaturfonden WWF skønner på baggrund af en række EU-rapporter, at u-landene har behov for 825 milliarder kroner årligt allerede fra 2013. Afrikanske ledere inklusive Zenawi har tidligere ladet forstå, at det også var beløb i den størrelsesorden, de forestillede sig.

Den pludselige neddrosling af forventningerne blev skarpt kritiseret af afrikanske klimaaktivister, der i modsætning til de officielle delegerede ikke var bange for at tage bladet fra munden.

– Vi opfordrer premierminister Meles Zenawi til at ændre sin appel eller træde tilbage som koordinator for de afrikanske statsledere og regeringer i klimaforhandlingerne. Man kan ikke påstå, at man kommer med en løsning på klimaforandringerne, hvis ens løsning indebærer, at millioner af afrikanere dør, og hvis de fattige, ikke de rige, skal fortsætte med at betale for klimaændringerne, siger Augustine Njamnshi fra den fællesafrikanske klimaorganisation Pan African Climate Justice Alliance.

Kritikken blev i en pressemeddelelse bakket op af netværket af afrikanske parlamentarikere, Pan-African Parliamentarians on Climate Change.

Zenawis forslag er et led i en række konsultationer, han har haft med den franske præsident, Nicolas Sarkozy, den britiske premierminister, Gordon Brown, og den amerikanske præsident, Barack Obama, i et forsøg på at finde fælles løsninger til en klimaaftale.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​