Klimaaktivister findes i flere farver

Alexis Passadakis smider protestbannere i vandet og går i gang med at bygge en interimistisk bro. Hundredvis af klimaaktivister vil væk fra det hegn uden for Bella Center, som de er kommet for at forcere, og Alexis vil hjælpe dem. Men de er omringet af politiet, der er tåregas i luften, og flere er blevet anholdt. Mange er slået med knebler, nogle kan ikke se, fordi de har fået peberspray i øjnene.

Politiets metoder skræmmer Alexis og mange andre klimaaktivister, men overrasker ikke. De er kommet for at bryde loven. For "sagens" skyld.

For mange, der i går fulgte forløbet i fjernsynet, er Alexis og hans venner typiske aktivister – råbende og i klinch med politiet. Men de er blot én blandt mange typer i den brogede skare af op mod 100.000 demonstranter, der de seneste 10 dage har fyldt Københavns gader med forskellige mål og midler.

Silas Harrebye er ph.d-studerende på Roskilde Universitet og ekspert i klimaaktivisme. Han grovinddeler dem i fem grupper med familieaktivisten i den ene ende af skalaen. Det er blandt andre dem, der var på gaden i lørdags, da mindst 50.000 gik ud til topmødet i Bella Center og tændte fakler. De møder op for at vise deres støtte til bestræbelserne på at stoppe klimaforandringerne, men har ikke nødvendigvis gjort sig større tanker om, hvordan de vil påvirke processen, forklarer Silas Harrebye.

Særligt på det alternative klimatopmøde i DGI-byen kan man møde en anden type aktivist. Her mener alle det samme, spiser politisk korrekt mad og er også engageret i klimasagen på et personligt plan, typisk måden de lever og arbejder på. Klimaet og miljøet er en livsstil, der rækker langt ud over topmødet, og det, de vil, er at overføre det engagement til verdens ledere, der sidder med beslutningsknappen. Deres våben er saglige argumenter.