Præstegerningen er opslidende for kvinder

Sognepræst i Jesuskirken i Valby, Sørine Gotfredsen

– Det ligger i bevidstheden, at man som kvinde skal anstrenge sig for at være en dygtig teolog. Det ligger i luften, at en del kvindelige præster er mindre målrettede end de mandlige. Derfor kan man som kvindelig præst godt føle et meget stort ansvar for at dyrke det teologiske. Så for mig er præstejobbet egentlig hårdt, fordi det hele tiden stiller krav til mit intellektuelle niveau, min formuleringsevne, energi og lyst til at fremstå som en dygtig præst. Jeg kunne forestille mig, at nogle kvinder føler det pres stærkere, netop fordi de er kvinder, siger hun.

Sognepræst i Havdrup Kirke, Kristine Stricker Hestbech

De mandlige præster, der nu er døde, er fra en anden generation, hvor der var noget, der hed præstekoner. Præstekonerne lavede maden og tog sig af børnene, haven og indkøbene. De kvindelige præster er både præster, husmødre og har store præstegårde, der skal passes. Det er enormt svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, for det hele glider ind over hinanden, og det er slidsomt. Det har jeg bakset med altid, siger hun.

Sognepræst i Thomas Kingos Kirke, Eva Tøjner Götke

Jeg vil ikke være med til at sige, at det er arbejdspresset, der gør, at kvinderne er døde tidligere. For jeg mener, det er en myte, at kvinderne skal gøre noget ekstra. Og hvis vi bliver ved med at sige det, så forstærker det bare tendensen. Man må konstatere, at kvinderne i opgørelsen ikke har levet længere, fordi de åbenbart har givet den gas, har levet fuldt ud og ikke sparet sig selv, siger hun.

holtze@kristeligt-dagblad.dk