Det kan kræve et stempel fra socialforvaltningen eller en kopi af årsopgørelsen, hvis man ønsker at få del i de julekurve eller pengegaver, som flere hjælpeorganisationer deler ud af i december måned.
For at sikre, at det er de mest trængende, der får støtte til at fejre juleaften på rimelige vilkår, tjekker mange nemlig, om de ansøgendes økonomi vitterligt ikke rækker til at sætte tænderne i en juleand juleaften og købe gaver til børnene. Klaus Nørlem er generalsekretær i ASF Dansk Folkehjælp og fortæller, at for at få del i julehjælpen skal ansøgerne have et stempel fra socialforvaltningen. Det skal dokumentere, at de økonomiske oplysninger, man opgiver, er korrekte.
– Alle kan jo skrive til mig, at de er arbejdsløse, enlige forsøgere og har fire børn. De oplysninger har jeg ikke en jordisk chance for at tjekke, med mindre jeg beder en myndighed om det, siger han og fortæller, at det har været fremgangsmåden flere år i træk.
Kirkens Korshær deler ligeledes julehjælp ud, og her er dokumentationskravene endnu strammere, idet de kun giver til forsøgere med børn under skolealderen. Derfor skal der ud over dokumentation for personlig indkomst også fremlægges legitimation, der oplyser børnenes alder. Men ydermere kræves det, at man møder op til en personlig samtale, fortæller Inger Marie Warncke, leder af Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde på Drejervej i København.
– Vi synes, det er vigtigt, at vi også får fortalt om de andre ting, vi kan tilbyde resten af året som for eksempel sommerlejr og netværksgrupper, og det bruger vi den obligatoriske samtale til, siger hun.
En personlig samtale er også nødvendig, hvis man søger om julehjælp gennem Samvirkende Menighedsplejer. Her indstilles de ansøgende nemlig af deres lokale præst. Derimod kræves ingen skriftlig dokumentation af nogen art – julehjælpen doneres ene og alene på de enkelte præsters skøn. Generalsekretær Kirsten R. Laursen mener ikke, at det er et problem.
– Vi håber, at præsterne lokalt har kendskab til, hvorvidt der reelt er brug for hjælpen, siger hun og fortæller, at de dog skriver navn og adresse ned, fordi Skat kræver det.
Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, er bekendt med de måder, hvorpå hjælpeorganisationerne kræver dokumentation. Han er langtfra begejstret.
– Jeg synes bestemt ikke om metoderne. På den anden side er man også nødt til at gøre noget virksomt for at sikre sig, at det virkelig er de dårligst stillede, der får del i julehjælpen, erkender han.
soegaard@kristeligt-dagblad.dk