De kvindelige præster herhjemme bliver langt fra lige så gamle som deres mandlige kolleger, viser tal fra håndbogen "Teologisk stat – kirkelig håndbog". Tendensen blandt præsterne står i modsætning til den øvrige del af den danske befolkning, hvor kvinder i reglen lever længere end mænd. Der kan være to grunde til, at de kvindelige præster ikke bliver lige så gamle. Manglende ligestilling i folkekirken og et dårligt arbejdsmiljø kan nemlig betyde, at kvinderne bliver slidt op, mener Else Marie Wiberg Pedersen, der er lektor og ph.d. ved Det Teologiske Fakultet i Århus og medforfatter til bogen "Se min kjole" om kvindelige danske præsters historie.

– Der er jo dels det pres, som kvinder selv underlægger sig, og dels det pres, som omgivelserne konstant giver udtryk for, i og med at kvinder stadigvæk hele tiden skal bevise, at de er lige så gode som mænd. Det kan de kun bevise ved at være dobbelt så gode. Det er jo det forfærdelige ved det, siger hun.

Lektor ved Institut for Statskundskab i København, Merete Watt Boolsen, der er forfatter bag bogen "Ligestilling i folke-kirken?" peger også på, at der er et ligestillingsproblem i den danske folkekirke.

– Der er mange ting, der kunne tale for, at kvindelige præster skulle dø i en relativt yngre alder sammenlignet med de mandlige præster. Vi har kun haft kvindelige præster i Danmark siden 1947. De kvindelige præster, der indgår i statistikken, er således blandt de første kvindelige præster. De er foregangsmænd. Og herved kæmper de imod noget, som de mandlige præster ikke skal kæmpe imod. Diskriminationen mod kvindelige præster handler om mange ting, men det grundlæggende er, at man ikke kan blive til noget – i denne forbindelse præst – fordi man har det forkerte køn. Og der er mange andre forskelle i forbindelse med udøvelsen af rollen som præst, siger hun.