Ritzau |
17. december 2009
Diskussionerne på FN's klimatopmøde i København er efter 10 dages forhandlinger stadig fanget i et dødvande. Det danske COP15-formandskab forsøger nu med en ny strategi at få sat skub i den videre proces frem mod en ny global klimaaftale.
Her følger en række fakta med status på klimaforhandlingerne i Bella Center:
* På grund af stor opstandelse i gruppen af udviklingslande har det danske formandskab besluttet at droppe fremlæggelsen af sin egen officielle tekst, der ellers skulle have dannet grundlag for de videre forhandlinger.
* Ansvaret for at skabe et gennembrud i forhandlingerne bliver i stedet overdraget til parterne selv, som under ledelse af topmødeminister Connie Hedegaard nu i mindre grupper skal prøve at file de største knaster ned.
* Der arbejdes med to aftaletekster, som stammer fra drøftelserne i de to største arbejdsgrupper på topmødet.
* Den ene er en fortsættelse af den nuværende klimaaftale, Kyoto-protokollen, mens den anden er baseret på FN's klimakonvention.
* Klimakonventionen blev vedtaget i forbindelse med klimakonferencen i Rio 1992, hvor 154 lande inklusive Danmark underskrev konventionen. Siden er den tiltrådt af 189 lande - heriblandt USA. Konventionen er frivillig og dermed - i modsætning til Kyoto-aftalen - ikke juridisk bindende.
* Opdelingen i to tekster er nødvendig, da USA ikke har tiltrådt Kyoto-aftalen. Amerikanerne har desuden gjort det klart, at de ikke ønsker en aftale, der ligner Kyoto.
* En stor gruppe udviklingslande kræver, at Kyoto-aftalen bliver videreført efter 2012, mens mange store industrilande (blandt andre EU, Rusland og Japan) ønsker én samlende tekst, der også vil forpligte store vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien til reduktioner.
* Der hersker fortsat stor uenighed om niveauet for industrilandenes CO2-reduktioner, samt i hvor høj grad udviklingslandene skal begrænse deres.
* Et andet vigtigt udestående er, hvor stor en pose penge rige lande skal give til de fattige, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne.
* Også nye regler for den internationale luft- og skibsfart er et stort tema på topmødets højniveaudel.
* Kun på områder som teknologioverførsel og begrænsning af afskovning i regnskovslandene er der opnået mindre fremskridt.