FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Rejser

Højskoleophold i troens tegn

18. dec 2009 00:00 Kristeligt Dagblad og Rødding Højskole arrangerer for tredje år i træk kurset Tro, håb og kærlighed fra den 20. til den 26. juni 2010

Kommentér
Share
Om kurset
Kurset Tro, håb og kærlighed varer fra den 20. til den 26. juni 2010 og koster 3500 kroner på dobbeltværelse og 4000 kroner på enkeltværelse. Prisen inkluderer fuld pension samt udflugter ifølge program. Yderligere oplysninger og tilmelding sker til Rødding Højskole på tlf. 74 84 22 84 eller på skolens hjemmeside www.rhskole.dk.
Udskriv
Tip en ven
Billede
Verdens første folkehøjskole, den idylliske Rødding Højskole i Sønderjylland, danner rammen om kurset Tro, håb og kærlighed. -- Rødding Højskole.

Mette Geil frimenighedspræst og kursusvært
Emner som troens gave, barnetroen, tro til tiden og tro i verden behandles af toneangivende teologer og debattører, for hvem livet var et andet uden troen, når Rødding Højskole slår dørene op for kurset Tro, håb og kærlighed.

Vi går på sporet af især troen – i menneskers liv, når miraklet udebliver, og når vi mister dem, vi holder af. Der bliver inviteret til at spørge om troen og livet, når Kristeligt Dagblads brevkasseredaktør, speciallæge Jørgen Due Madsen gæster kurset, ligesom troen får ord og ansigt, når Lisbeth Smedegaard Andersen åbner døren til sit salmeværksted.

Tidligere overrabbiner Bent Melchior indleder kurset søndag den 20. juni 2010 med livsfortælling under overskriften "Troens gave".

Herfra vil kurset være bygget op af foredrag som perler på snor, afvekslende med blandt andet en heldagsudflugt, hvor kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen i tre kirker på Vestfyn og i Østjylland fortæller om nyere dansk kirkekunst med udgangspunkt i værker af Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt og Bjørn Nørgaard.

Annonce
Lektor Ulla Morre Bidstrup holder foredrag om "Barnetro – hos Grundtvig, H.C. Andersen og alle os andre". Forfatter Anna Kløvedal har efter sin datters død skrevet bogen "Ingenmandsland" – om afmagt og kærlighed, og når hun taler på Rødding Højskole, kommer det til at handle om "At bære det ubærlige". Sygehuspræst Grethe Jørgensen vil tale om "Tro, når miraklet udebliver", og provst Kræn Christensen, der har skrevet andagtsbogen "Tid til eftertanke", vil tale om "Tid til tro – tro til tiden".

I Rødding Bio vises den anmelderroste danske film "Rene hjerter" fra 2006, og i Rødding Frimenighedskirke vil det være biskop Elisabeth Dons Christensen, der prædiker.

Skuespiller Lone Hertz er, efter rejser ud i verden og besøg hos Danmissions dialogarbejde, blevet inspireret til at tale om "Dialog – Vorherres geniale bageopskrift fra Adam til Obama"!

På kurset vil der være yderligere inspiration fra den store verden, når teologen Mogens Mogensen øser af sin viden om tro i verden.

Frimenighedspræst Mette Geil og højskoleforstander Mads Rykind-Eriksen vil igen i år danne makkerpar som kursusværter på sommerkurset om tro, håb og kærlighed. De to vil på skift forestå morgensamlinger, ligesom de er fælles om indholdet sankthansaften, hvor både sangaftenen og båltalen vil handle om lyset.

Kurset har alle de bedste og kendte højskoleelementer i sig med blandt andet masser af fællessang og samvær i spisesalen. Kurset rundes af med musikalske toner, når sognepræst Arne Mårup inden festaftenen gæster Rødding Højskole og med sønnerne Niels og Anders synger, spiller og fortæller. Det gør de med titlen "Livet er utroligt, men sandt" – om troen, håbet og kærligheden hos Benny Andersen.

Dermed vil meget fra en højskoleuge om tro, håb og kærlighed være sammenføjet.

Velkommen til Rødding Højskole og et inspirerende kursusindhold om tro, håb og kærlighed. Et kursus til både hjerte og hoved!

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 

 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: