Klima er også sikkerhedspolitik

Præsident Obama formulerede under valgkampen i 2008 en målsætning om, at USA i løbet af kun 10 år skal gøres uafhængigt af importeret olie, og han begrundede det ikke mindst med sikkerhedspolitiske hensyn. Men dette mål kan ikke opnås uden en langt mere offensiv amerikansk klimapolitik.

HELLER IKKE herhjemme er sammenhængen mellem klimapolitik og sikkerhedspolitik gået hen over hovedet på politikerne.

Troværdige kilder fortæller, at det først og fremmest var Ukraines oplevelser med afbrudte gasforsyninger fra Rusland for nogle år siden, der gav stødet til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) omvendelse fra miljøskeptiker til bannerfører for et grønt samfund.

Rusland sælger gas til udlandet på kommercielle vilkår. Men i forhold til de nabolande, der tidligere var sovjetrepublikker, bruger man forsyningerne af gas som et internationalt instrument for ikke at sige et udenrigspolitisk våben.

Vil Vesteuropa blive bragt i en tilsvarende situation, når vi om nogle år vil være langt mere afhængige af de russiske gasforsyninger, end tilfældet er i dag? Nej, siger europæiske politikere, når man spørger dem. Men når mikrofonerne er slukket, er de knap så sikre.

Det er imidlertid ikke kun risikoen for afhængighed, der gør klimapolitik til sikkerhedspolitik. Klimaforandringerne kan meget vel i fremtiden, hvis de fortsætter i det nuværende tempo, fremkalde internationale modsætninger, kriser og endda krige.

Der bliver næppe tale om, at klimaændringerne udløser "klimakriser" eller "klimakrige". Men ændringerne i jordens klima vil forstærke problemer, vi allerede kender i dag, og som fører til voldelige konflikter. Det gælder i første række knapheden på ressourcer, ikke mindst det sparsomme vand, og presset fra masseindvandring.

EN VERDEN, der i dag opleves som farlig, kan altså på grund af klimaforandringerne blive endnu farligere. Derfor er sammenhængen mellem klimapolitik og sikkerhedspolitik ikke nogen teoretisk problemstilling, selvom man sidder trygt i lænestolen herhjemme og betragter de allerede kendte konsekvenser af klimaændringerne på behagelig afstand.

Uanset slutresultatet i Bella Center bliver der ikke tale om den bindende klimatraktat, som FN og den danske regering drømte om for nogle måneder siden. Der er åbenbart stadig ikke bred international forståelse for, hvor det sikkerhedspolitisk bærer hen.

Måske skal verden udsættes for et stort chok med afsæt i klimaforandringerne – en slags klimaets 11. september – før den helt store aftale kan falde endeligt på plads.

ehrenreich@kristeligt-dagblad.dk