Formanden for landets menighedsråd retter nu et frontalangreb mod beslutning om at melde folkekirken ind i europæisk kirkefællesskab uden en bred høring
Landets folkevalgte menighedsråd behandles som en flok nyttige idioter, når Folkekirkens mellemkirkelige Råd uden debat eller høringer beslutter at melde folkekirken ind i det europæiske kirkefællesskab Porvoo. Sådan lyder kritikken nu fra Inge Lise Pedersen, formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, der repræsenterer landets omkring 2000 menighedsråd.
Nyheden om folkekirkens indtræden i det fælleskirkelige samarbejde kom forleden, lige op til den store økumeniske gudstjeneste i Københavns Domkirke, i form af en pressemeddelelse.
"Sjældent er jeg blevet så målløs, som da jeg læste pressemeddelelsen. Jeg ville unægtelig gerne have haft argumenterne for og imod præsenteret i stedet for at få en mail om, at vi var gennet ind i den store fold, som andre umælende får," skriver Inge Lise Pedersen i et debatindlæg i dagens avis og uddyber: "Talen om et myndigt lægfolk, der deltager i debatten, og menighedsrådsmedlemmer, der tager medansvar (...), er åbenbart kun noget, der hører hjemme i skåltaler."
Efter en lang folkelig debat med høringssvar fra flere hundrede menighedsråd sagde folkekirken i 1995 nej til Porvoo-fællesskabet. Men Folkekirkens mellemkirkelige Råd valgte denne gang at springe debat og høringer over.
"Og så har man den taktløshed at skrive i pressemeddelelsen, at den danske folkekirke kan bidrage til fællesskabet med sin "uformelle og demokratiske kultur"," skriver Inge Lise Pedersen.
Formanden for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Paul Verner Skærved, forsvarer beslutningen – som alle landets biskopper også stod bag – med, at rådet har mandat til at træffe afgørelser på vegne af folkekirken.
– Beslutningen er truffet på baggrund af den kompetence, som Folketinget har givet os. Det er ikke af mangel på interesse for den folkelige debat, men jeg kan ikke se, hvad vi skulle diskutere. Den anglikanske kirke har jo ændret det, alle var utilfredse med, da vi sagde nej i 1995. Og derfor står vi nu med et resultat, der lever op til det, vi ønsker. Jeg mener ikke, det er en udemokratisk beslutning. Det repræsentative demokrati har vi jo også andre steder, siger han.
johansen@kristeligt-dagblad