Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Husk smilet -- drop papnæsen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Husk smilet — drop papnæsen

Humor har et statusproblem, ikke mindst på arbejdspladsen, mener Karen-Marie Lillelund, der er humorkonsulent, universitetsuddannet dramaturg og bakkesangerinde. Her ses hun på sin egen arbejdsplads, garderoben i Bakkens Hvile. -- Foto: Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

HUMOR FOR ALVOR: Arbejdspladshumoren er presset. Men med den rette indstilling og et kort kursus kan selv den kedeligste erhvervsleder blive sjovere, erklærer Karen-Marie Lillelund, konsulent, bakkesangerinde og forfatter til ny bog om humor i ledelse

For en halv snes år siden blev Karen-Marie Lillelund sendt af sted for at holde et foredrag for en flok slipseklædte bankmænd fra det daværende Unibank – nu Nordea – om humor og glæde. Det var første gang, hun overhovedet skulle tale om dette emne, og helt så sjov, som hun siden skulle blive, var hun måske ikke. Men hun klarede sig igennem ved at fortælle om, hvordan hun selv havde brugt humor i sit liv. I dag er foredragsvirksomhed om humor hendes hovedbeskæftigelse.

Et par år senere blev hun taget på ordet og kastet ud på de skrå brædder. Hun havde halvt i sjov gået og talt om, at hun drømte om at blive bakkesangerinde, og da en bekendt så fik sendt hende til optagelsesprøve, var der ingen vej tilbage. Denne sommer synger hun på syvende sæson i det traditionsrige etablissement med de store damer og den vovede, men varme humor.

Tilsyneladende er der et stykke vej fra Unibank til Bakkens Hvile, men for Karen-Marie Lillelund hænger tingene udmærket sammen. Humor handler om at turde inddrage sig selv, at risikere noget og at arbejde bevidst med at kalde på smilet. Det er banalt, men det er også klogt, mener konsulenten, hvis firma, Potentiale, og splinternye selvhjælpsbog, "Humor i ledelse", begge har mottoet: "Det kan godt være klogt, selvom det er sjovt."

Annonce
– Humor har et statusproblem, ikke mindst på arbejdspladsen. Hvem kender ikke til den chef, der, hvis stemningen skulle blive lidt for munter, skærer igennem og minder om, at "det er en arbejdsplads, det her"? Der er alt for meget angst for ikke at blive taget seriøst på arbejdet. Jeg tror, det ligger i vores protestantiske kultur, at det hele helst skal være lidt hårdt, for hvis man har udført arbejdet ved hjælp af sjov og leg, er det nok bare noget pjat, siger Karen-Marie Lillelund.

Pjat er det ikke. Tværtimod skal humor tages yderst alvorligt. Som en metode til at opnå bedre resultater på bundlinjen, men også blot som en kilde til bedre livskvalitet. Og konsulenten har udarbejdet et konkret 15 ugers øvelsesprogram, som hun mener, at alle kan blive lidt mere humoristiske af at følge.

– Det er ikke alle, der er født til at kunne blive store komikere, men alle kan trænes i at se mere muntert og afslappet på sig selv og arbejdet. Og hvis alle de virksomheder, der skriver humor ind som en værdi i virksomhedsplanen, mener noget med det, må de også tage humor alvorligt som den fantastiske kompetence, det er, forklarer Karen-Marie Lillelund.

Hun mener, der her er brug for en holdningsbearbejdning, svarende til den, som har ført til, at stress efterhånden accepteres som en sygdom.

– Det skal starte i det små. Nogle af mine øvelser er ret banale. For eksempel den med, at man skal sætte sig ved en café, betragte menneskene omkring sig og forestille sig, hvem de er. Eller den, der går ud på at finde frem til lige præcis det gamle disko-dasko-nummer, som bringer én i et fjantet humør, og så lytte til den sang hver morgen i bilen hen til kontoret. Man vil uden tvivl fremstå mere munter, når man når frem, end hvis man har siddet og bandet over at holde i bilkø hele morgenen, siger Karen-Marie Lillelund.

Som motto for dem, der gerne vil udøve god arbejdspladshumor, foreslår hun: "Du må gerne grine lidt ad mig", og i samme åndedrag citerer hun overlægen Ole Helmig, der har sagt, at "venlighed er humorens nærmeste nabo".

– Når jeg laver kurser og foredrag for erhvervslivet, bruger jeg min anden beskæftigelse som bakkesangerinde som en del af mit brand. Jeg tror, de fleste får nogle positive associationer, fordi Bakkens Hvile repræsenterer et sted, hvor der ikke er cool og strømlinet, men hvor man har lov til at more sig uhæmmet, og der hersker en ånd om, at vi skal behandle hinanden ordentligt, forklarer hun og tilføjer:

– Og så er der tid. Humorens værste fjende er det tempo, der er kommet på alting, og som gør, at vi ikke har tid til at pjatte med hinanden i pauserne. Især i storbyerne er det hele så fortravlet, at vi ikke synes, der er tid til sjov. I Aalborg, hvor jeg kommer fra, tager man sig trods alt tid til lige at sige dav-dav til hinanden. I København er der næsten ingen, der taler til hinanden, og millionbyen New Yorks taxichauffører er berømte for at være ubehøvlede, siger Karen-Marie Lillelund.

Hun konstaterer, at humor uundgåeligt forandrer sig fra generation til generation, men hæfter sig ved ét træk ved børn og unges humor, som bekymrer hende: Talemåden "Vi har kun det sjov, vi selv laver" ser det ud til at skulle skiftes ud med "Vi har kun det sjov, andre laver".

– Jeg synes, der i øjeblikket er en meget passiv kultur omkring humor, hvor man ordret citerer noget fra tv eller fra standup-komikeren Andens seneste show i stedet for selv at praktisere sin evne til at se det sjove i øjeblikket og vende en situation på hovedet.

I det hele taget mener Karen-Marie Lillelund, at humoren på arbejdspladser og mange andre steder er under pres i vore dage. Stress og tidspres, angst for at blive beskyldt for mobning eller sexchikane og manglende viden om de forskellige slags humor hæmmer munterheden på kontorerne.

– Vi skal være så kompetente til humor, at vi kan undgå faldgruberne. For eksempel at score-humor ikke hører hjemme på en arbejdsplads. At man skal undgå at være sjove på andres bekostning eller udsætte andre for practical jokes, vi selv ville blive kede af. Den der med at tage en rød næse på, fordi nu skal det være sjovt, bryder jeg mig heller ikke om. Men noget af det værste, jeg har hørt om, var dengang Magasin lancerede "Crazy Dayz", hvor de fine ekspeditricer af ledelsen fik besked på, at nu skulle de ekspedere kunderne iført sorte plasticposer, fordi det hele skulle være "crazy". Det er ikke humor, det er bare et salgstrick, siger Karen-Marie Lillelund.

– Den, der kan indføre humoren på en humorforladt arbejdsplads, er ledelsen. Det handler ikke om at indføre fire arrangementer om året, hvor der er iscenesat et eller andet morsomt. Men det handler om at gøre humoren til noget, der er plads til i dagligdagen, så man husker at få smilet og sagt ordentligt godmorgen til hinanden, tilføjer hun.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Humor har et statusproblem, ikke mindst på arbejdspladsen. Hvem kender ikke til den chef, der, hvis stemningen skulle blive lidt for munter, skærer igennem og minder om, at "det er en arbejdsplads, det her"?



FIRE HUMOR-TIPS

Karen-Marie Lillelund har følgende råd til den leder eller medarbejder, der vil bidrage til den gode stemning på arbejdspladsen:

1. Inviter til smil.

2. Prøv at turde overskride angsten for at være pinlig.

3. Bring bevidst dig selv i positiv stemning, for eksempel med musik.

4. Vær nærværende. Se, lyt og saml på gode historier.

KAREN-MARIE LILLELUND

Født 1968. Uddannet i dramaturgi og musik ved Aarhus Universitet samt privatuddannet som musicalsanger i New York og London. Har været skuespiller og højskolelærer, inden hun blev konsulent, foredragsholder og medejer af konsulentfirmaet Potentiale. Om sommeren er hun tillige sangerinde i det traditionsrige Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken. Hun har netop udgivet bogen "Humor i ledelse" på Børsens forlag.

Hvad er humor, kort fortalt?

– Humor er en af de ypperligste former for kommunikation, mennesker har.

Hvad er den morsomste historie, du har læst?

– "Jadekatten" af Suzanne Brøgger. Derudover er jeg Johannes Møllehave-fan.

Hvad er det morsomste, du har set på film, tv eller scene:

– Jeg er stor fan af Woody Allen, for eksempel hans musical-parodi "Everyone Says I Love You". Desuden griner jeg altid, så jeg dårligt kan trække vejret, når jeg ser Niels Hausgaard. Det er nok, fordi jeg er fra Nordjylland.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​