Julemiddagen behøver ikke at være perfekt

Julen er vidunderlig. Men problemet er, at vi vil gøre den så perfekt. Maden skal være perfekt. Gaverne skal være perfekte. Juletræet skal være perfekt. Selv præstens juleprædiken skal være perfekt.

Men det kan ikke lade sig gøre. Der er altid et eller andet, der kikser. Anden brænder på. Juletræet vælter. Præstens prædiken er kedsommelig. En bliver fornærmet under julemåltidet og forlader bordet. Nogle kommer i tanke om en elsket, som de ikke kan holde jul med og begynder at græde.

Vi må lære at se i øjnene, at julen ikke behøver at være perfekt. Den må gerne være kikset ligesom så meget andet i vort liv.

Den første jul, da Jesus blev født, var bestemt ikke perfekt. Jomfru Maria kunne ikke finde et sted at føde. Hun måtte klare sig med en stald.

Folk, der har været i en stald, ved, at det ikke er det bedste sted at sætte et barn i verden. Køer lider af kronisk diarre.

Josef, der var tømrer af uddannelse, måtte lege amatør-jordemoder. Den første vugge til barnet blev et beskidt fodertrug. Og ligeså snart Jesus var født, besluttede kong Herodes, at alle børn mellem nul og to år skulle dræbes.

Det gælder først og fremmest om at hygge sig i køkkenet. Hellere en o.k.-middag i en afslappet stemning end en perfekt julemiddag i en anstrengt atmosfære.

Med fire gudstjenester juleaften har jeg som præst ikke en chance for at lave julemiddagen. Jeg siger farvel til husstanden klokken 12, efter vi har spist varm risengrød med kanelsukker og mørk hvidtøl, og ser dem først igen til julemåltidet.

Men da jeg skal tale hele eftermiddagen om, hvordan ordet blev kød, er det rart om formiddagen at have haft kød mellem hænderne.

Så jeg gør ænderne parat, som jeg i år tæppebomber med julens krydderier. Og så hygger jeg mig med at tilberede en braiseret rødkål med bær, der er nemmere at forberede end juleprædikenen.

Sovs, kartofler og andet tilbehør samt desserten overlader jeg med et suk til familien. Vi er et af de få danske hjem, der ikke har risalamande på menuen. Men kølige figner i rødvinslage med kardemommeflødeskum.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk