Julen kommer med det største håb for mig og verden

I julen fejrer vi, at Gud steg ned til menneskene og lod sig føde som det lille Jesusbarn. Med ham kom et håb ind i verden. Men alt er ikke sagt med det, siger Henrik Højlund.

Den 49-årige sognepræst i Løsning-Korning mellem Vejle og Horsens har i debatten i Kristeligt Dagblad om klimaklokker eller ej bamlet imod og kaldt klokkeringning for klimaet for noget pjat.

Han har samtidig erindret om, at skulle det værste ske, at Jorden går under som følge af klimaforandringer, vil det kristeligt set kunne være det bedste. "For så kan det være lige op over med Jesu genkomst og hele universets nyskabelse."

– Gud satte sine fødder på Jorden for at redde verden. Det er endnu ikke sket. Der er stadig røde tal på bundlinjen. Enten er den historie en fiasko eller en god historie med en happy ending, som mangler. Julen er børnenes fest, siger vi. Men altså, julen er også voldsomt meget mere. Den er begyndelsen på et stykke arbejde, som Gud ikke har gjort færdigt, siger Henrik Højlund.

Himlen er høj over Løsning, som Kristeligt Dagblad er taget til for at få en forklaring på, hvordan der i katastrofen kan være håb. Præstegården, en stor rødstensvilla, ligger ud til den befærdede Vestergade. Naboen er den 850 år gamle, hvidkalkede Løsning Kirke, og lige på den anden side af baghaven er sognegården og den nye kirkesal, der blev bygget for at kunne rumme den store menighed og indviet for et år siden.

Præsten selv er en uhøjtidelig mand med spillevende øjne under buskede øjenbryn. Han taler, som han gerne vil prædike, enkelt, så selv konfirmanden kan forstå det. Og så er han formand for Evangelisk Luthersk Netværk, der ofte bliver betegnet som hørende hjemme på højrefløjen i det kirkelige landskab. En etiket, han ikke er glad for.