Ding. Ding. Ding.

Klangen fra trianglen lyder i våbenhuset, og der falder øjeblikkelig ro over den ventende horde. Nabokirkens sognepræst Kirsten Fogsgaard står foran julekalenderen, som tårner sig op i den ene side af rummet. Man kan lige skimte lyset igennem lågernes sprækker, der indbyder alle nysgerrige til at se, hvad der gemmer sig bag. Men børnene holder opmærksomt vagt, så der ikke tages forskud på overraskelserne, for det er kun dagens låge, der må åbnes. Det er blevet sen eftermiddag i Tersløse Kirke nær Dianalund og dermed tid til den levende julekalender.

De sidste fem år har Tersløse Kirke fra mandag til torsdag gennem hele december været fyldt op til randen med forventningsfulde og juleglade børn og voksne. Kirkens organist, Lea Daescu, syntes, juleglæden forsvandt i gadernes juleræs, og derfor ville hun i stedet genetablere den inde i kirken.

– For mig handler julen om, at Gud møder mennesket. Det kan han også gøre på gaden, men det er mere nærliggende for mig at gå ind i kirken og høre julebudskabet, siger hun.

Kirsten Fogsgaard åbner forsigtigt trælågen. Bag den gemmer sig en stjerne, der skinner i guld – endnu en vigtig brik til kirkens krybbespil, der skal fortælle alle fremmødte om julens glædelige budskab.

– Midt i nattens stjernehær er et særligt stjerneskær, stråler ud mod fjerne egne, vismænd vågner alle vegne: "Denne stjerne er et tegn", står der på indersiden af lågen.

Den er ikke bare et tegn på Jesu fødsel, men også et tegn på, at lyset skinner i mørket. Og det gør det også i Tersløse, da dørene går op til den gamle middelalderkirke. Rundt om i kirken sidder små børn med lygter og kaster det spinkle lys rundt i kirken. Man kan akkurat ane kirkebænkene og alle englene, der hænger ned fra loftet, og som kaster dansende skygger rundt i kirkevælvingen. Ingen af de fremmødte ved, hvad der skal foregå – kun at Terløses levende julekalender er andet og mere end bare at åbne en låge.