Smadrede ruder, hundelort på måtten og trusler om tæsk. Det er blot nogle af eksemplerne på den form for chikane eller hærværk, som landets præster har været udsat for. -
- Stock.xchng
Laura Elisabeth Schnabel |
19. december 2009
Det er slet ikke ualmindeligt, at præster udsættes for så groft hærværk og voldsom chikane, at de må flygte fra deres bolig. Det får nu Præsteforeningen til at reagere
Smadrede ruder, hundelort på måtten og trusler om tæsk. Det er blot nogle af eksemplerne på den form for chikane eller hærværk, som landets præster har været udsat for. Mere end hver tiende præst – 11 procent – har oplevet forskellige former for hærværk eller chikane inden for de sidste fem år, viser en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har fået foretaget, hvor 880 af landets præster har medvirket. Truslerne går på alt lige fra et hagekors malet på garageporten, graffiti med ordene "Han er Djævelens søn" til dødstrusler i forbindelse med dåb af en person med muslimsk familie.
Ifølge lektor Annie Høgh fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, der har forsket i chikane og trusler blandt forskellige arbejdsgrupper, er det et højt antal præster, der har været udsat for chikane.
– Det lyder som rigtig mange. Især når man tænker på, hvad det er for en gruppe, vi taler om. Men det er ikke usædvanligt, at man udsættes for trusler, når man arbejder med andre mennesker. Det ses også blandt for eksempel sygeplejersker, politi og fængselspersonale, der alle arbejder med mennesker, hvor mange af dem er ude af balance, siger Annie Høgh.
Hun peger på tidligere undersøgelser, som viser, at der er en stigende tendens til trusler på arbejdet. Samtidig vurderer hun, at det høje antal præster, der udsættes for hærværk og chikane, også hænger sammen med, at præsten arbejder ud fra eget hjem.
– Det gør dem særligt udsatte. Truslerne kommer i højere grad ind i deres privatsfære. I andre grupper har man mulighed for at anonymisere medarbejderen med hemmelige adresser og telefonnumre, og man kan lade være med at fortælle, hvor man bor. Det kan præster ikke, siger hun.
Præsteforeningen har i mandags på et hovedbestyrelsesmøde drøftet præsters arbejdsforhold. Det sker i forlængelse af flere sager, hvor præster har måttet flygte fra deres bolig på grund af grov chikane – herunder Tingberg-præsten Ulrich Vogel, der, som Kristeligt Dagblad har beskrevet, måtte gå under jorden efter længere tids chikane og hærværk fra indvandrere. Det bekymrer formand Per Bucholdt Andreasen, at mere end hver tiende præst har oplevet chikane eller hærværk.
– Det er klart, at det er noget, vi skal have mere fokus på. Vi arbejder på at sætte en undersøgelse om arbejdsmiljøet i gang, som skal kortlægge problemets omfang. På baggrund af den skal vi så finde ud af, hvad der kan gøres i den sag, siger Per Bucholdt Andreasen.
Som loven er i dag, er der bopælspligt for præster. Men i Kristeligt Dagblads undersøgelse fremgår det også, at 31 procent af præsterne ønsker bopælspligten ophævet. Enkelte mener, det kunne løse problemerne med chikane og hærværk, hvis præster ikke er tvunget til at bo i deres bolig. Derfor skal der være flere dispensationsmuligheder, mener Per Bucholdt Andreasen.
– Bopælspligten kommer selvfølgelig også i spil her. Der har der været forskellige eksempler på, at præster ikke kunne blive i deres bolig. Men der er hele tiden tale om at finde en balance mellem et godt arbejdsmiljø for præsten, og at man som præst skal være til stede for mennesker i sit sogn, siger han.
Også præsten Asser Skude, der er nabo til Hells Angels rockerborg i Københavns Nordvestkvarter, har måttet forlade sit hjem efter smadrede ruder, bomber i baghaven og hærværk mod hans bil.
schnabel@kristeligt-dagblad.dksådan gjorde vi
Kristeligt Dagblad har i perioden 4. til 9. december tilbudt danske præster at deltage i en elektronisk rundspørge med seks spørgsmål om deres arbejde i den danske folkekirke. 880 ud af landets omtrent 2000 præster har valgt at deltage.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad