Forventninger til topmøde var urealistiske

Klimatopmødet i Bella Center er en eklatant fiasko, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

- Det er ikke engang et skridt på vejen. Sandheden er, at der foreligger det politisk og juridisk mest uforpligtende papir, man overhovedet kan forestille sig, siger han.

Det mest iøjnefaldende er ifølge ham modsætningen mellem forventningerne til landenes forhandlings- og kompromisvilje forud for topmødet, og så det hårdtspændte forløb, der reelt tegnede sig.

- Billedet af landenes forhandlingspositioner og af, hvor meget de var klar til at bevæge sig, var ikke dækkende. Det kan være, fordi de sagt noget på forhånd, som de ikke mente. Eller også har det danske formandskab tegnet et billede af noget, som viste sig ikke at være til stede, siger han.

At flere af landenes reelle forhandlingspositioner kunne komme som en overraskelse er påfaldende.

- Det her topmøde har været forberedt i langt over et år. Der har været forhandlet og været underhåndskontakter hele jorden rundt, og det kan ikke være sådan, at når hele verdens ledelse så mødes i København, så er det en overraskelse, at nogen lande har en dagsorden og nogen styreformer, hvor det ikke bare handler om at slå i bordet i København. Selvfølgelig er det ikke det. Det har da været kendt hele tiden, siger Hans Engell og fortsætter:

- Normalt har man et realistisk billede af det forventeligt opnåelige. Men jeg kan ikke mindes noget tidspunkt nogensinde, hvor man har tegnet et billede af mulighederne, der var så langt fra virkeligheden, siger han, uden at han vil sætte adresse på, hvem der bærer hovedansvaret.