- Og kristendommen giver os et sprog til at tale om de her ting, så vi kan få nuanceret debatten. Så den ikke kun kommer til at handle om økonomisk vækst, produktion og forbrug. Kristendommen kan hjælpe os til at få et andet syn for, hvad det gode liv er. At det også handler om at kunne glæde sig og undre sig over skaberværket og vise ansvar over for vores næste, specielt dem der ikke kan klare sig selv. Og der er altså mange i den tredje verden, som bliver ramt af klimaforandringerne, siger han.

Problemet er ikke blevet mindre
- Der kom desværre ikke noget særlig imponerende ud af topmødet, og naturen er ikke til at forhandle med. Problemet er lige så stort i dag som i går, og derfor skal vi hver for sig bevæge os og skubbe i en mere bæredygtig retning. Vi har et ansvar for at gøre en forskel, og vi kan alle gøre en forskel. Politikerne har til opgave at lægge de langsigtede linier, vi andre kan som samfundsborgere gøre noget i vores hverdag. Ved at ændre livsstil, ved at lægge vores forbrug om. Og ved at sprede nogle andre visioner om det gode liv, siger biskopen.

Den enkeltes ansvar er vokset
- Engagementet omkring klimaspørgsmålet er endnu vigtige i dag end i sidste uge, hvor vi måske håbede på, at politikerne kunne og turde tage et større skidt. Når de ikke har magtet mere, så ligger en større del på vores bord som befolkning, virksomheder og som enkeltpersoner.

- Bundlinien er, at politikerne er kørt fast. Økonomiske parametre har spillet den afgørende rolle. Derfor er der så meget mere brug for, at vi, også som kirker, går ind og udfordrer dagsordenerne, siger han og slutter:

- Den menneskeskabte globale opvarmning er ikke spørgsmål, der bliver løst af 15.000 jakkeklædte folk i Bella Center. Det er et problem, der kun kan løses, hvis vi som enkeltpersoner, interessegrupper, virksomheder – og også som kristne menigheder ønsker det og vil bane vejen.