Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen - Folkekirken er ikke medlem af Porvoo til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Folkekirken er ikke medlem af Porvoo

-

- Leif Tuxen

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Kun folkekirkens mellemkirkelige råd har meldt sig ind i Porvoo-klubben, mener Søren Krarup

LAD DET VÆRE SAGT LIGEUD: Folkekirken er ikke blevet medlem af Porvoo-fællesskabet. Den legestue, der kalder sig Folkekirkens mellemkirkelige Råd, kan godt lege, at den melder folkekirken ind, men naturligvis har det ikke større betydning end hvis Folkekirkens mellemkirkelige Råd legede, at folkekirken var blevet katolsk. Folkekirken er og bliver evangelisk-luthersk, som der står i Grundlovens paragraf 4, og skal folkekirkens officielle status ændres, så sker det i Folketinget og ingen andre steder.

Derfor er vi nogle stykker, der ryster på hovedet ad dette pjat. Både i folketing og kirkeudvalg afføder Folkekirkens mellemkirkelige Råds drabelige manifestationer overbærende smil og hovedrysten: Herregud, lad dog barnet. Lad hr. Skærved, der præsenterer sig som formand for dette råd, få lov til at lege betydningsfuld og "melde" folkekirken ind i Porvoo, mens han i øvrigt fortæller offentligheden, at han ikke gider have offentlig diskussion om den sag, som det skete i Kristeligt Dagblad den 16. december.

Ikke sandt - en magtfuld herre. En brøsig magthaver, der nok gør sig til af at være "folkekirke", men som for resten blæser folket og dets kirke en lang march, når blot han kan bestemme. "Selvfølgelig kunne vi have drøftet beslutningen igen, men det har vi ikke ønsket." Nej, hr. Skærved og hans råd ønsker ikke at forholde sig til, at "den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten" (paragraf 4 i Grundloven). Han ønsker at overtage det hele. Ingen snak! Folkekirkens mellemkirkelige Råd tåler det ikke.

Jeg husker, da denne latterlige størrelse kom på banen. Det var sidst i 1960'erne, og det var min daværende biskop i Ribe, Henrik Dons Christensen, der havde sagt ja til noget, der fik navnet Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Hvordan kan du dog komme i tanke om at acceptere noget så ukristeligt? spurgte jeg ham. Det betyder jo ingenting, svarede han, det er kun en tom skal til fornøjelse for dem, der elsker den slags. Ja, det er det. Et legetøj for hr. Skærved & Co. For folkekirken som en evangelisk-luthersk kirke, der som sådan støttes af den danske stat, er det hele uden betydning. Dons havde ret. Derfor kunne han godt have været mere kritisk i 60'erne. Man skal være forsigtig med det legetøj, man sætter i omløb.

Annonce
Men forholdet er, at ikke den danske folkekirke, men kun Folkekirkens mellemkirkelige Råd og hr. Skærved har meldt sig ind i Porvoo-klubben.

Søren Krarup er medlem af Folketingets Kirkeudvalg for Dansk Folkeparti

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Folkekirken er ikke blevet medlem af Porvoo

shansen4, publiceret d.22/12 23:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Folkekirken er ikke medlem af Porvoo
Så er Søren Krarup igen på banen med de velkendte nedvurderende og selvforgyldende ord som, " den legestur","dette pjat", "overbærende smil og hovedrysten: Herregud, lad dog barnet..", " ..denne latterlige størrelse..".

Så bruger han Henrik Dons Christensen til at retfærdiggøre sig i forhold til Folkekirkens mellemkirkelige Råd, idet han citerer HDC for at skulle have sagt:"Det betyder jo ingenting".."det er kun en tom skal til fornøjelse..". Det er jo ikke en måde at udstille en tidligere biskop på, for udtalelsen vidner jo ikke om særlig visdom.
ja, det er ordsammensætninger, som Søren Krarup bruger, når han argumenterer, og det vidner heller ikke om særlig visdom.
Søren Hansen
Del Link

Folkekirken er ikke blevet medlem af Porvoo

Christian Alsted, publiceret d.22/12 23:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Folkekirken er ikke medlem af Porvoo
For at kunne deltage i debatten på denne hjemmeside er jeg blevet oplyst om følgende:

"Injurierende, racistiske eller i øvrigt nedladende bemærkninger om andre personer accepteres ikke.

Kritik er velkomment, så længe andre debattørers religiøse/ikke-religiøse overbevisning ikke latterliggøres eller lægges for had."

Derfor er det i sig selv ganske interessant, at Kristelig Dagblad overhovedet vælger at bringe folketingsmedlem Søren Krarups indlæg "Folkekirken er ikke blevet medlem af Porvoo".
Interessant er også folketingsmedlemmets vedvarende politisering af kirken, hans bedrevidende tilrettevisninger af kirkens ledere, og hans ageren teologisk og kirkelig overdommer. Som politiker burde han holde sig til det, han er valgt til at have forstand på, og overlade kirkens indre anliggender til dem, der har forstand på det.

Med de bedste om en glædelig jul

Christian Alsted
Del Link

Re: Folkekirken er ikke blevet medlem af Porvoo

Morten, publiceret d.23/12 08:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Folkekirken er ikke medlem af Porvoo
Hvor mon jeg privat kan melde mig til Porvoerklæringen, når det mellemkirkelige råds tilmelding ikke gælder?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock